Hvad skete der lige? Var 70’erne så stygge, at ALT hvad der var normen dengang, på en eller anden måde bare MÅ ud af vinduet?
“Nu har man fundet et protein, der kan gøre, at kvinde kan få børn frem til de er omkring 46 år” lød en nyhed i avisen.
Derefter var der en lille popspørgerundte, for at høre, hvad folk siger til det. “Nej det er altså BARE for meget” sagde en, forklarede efterfølgende, at det måske hang sammen med, at hun selv havde fået tre børn i en tidlig alder. Hun forklarede da i det mindste, at det nok var derfor, hun var i mod. Evnen til trods alt netop at se det, vidner i det mindste om en selvindsigt, jeg ikke lige kan klandre ret mange andre for.
For er det efterhånden ikke blevet sådan, at alt hvad der er “anderledes end den måde, jeg har valgt at leve mit liv på” er blevet “forkert”. Lesbiske må ikke insemineres. Flygtning må ikke bo her. Kvinder på 46, må ikke få børn – og uddannelse skal komme før børnene.
Alt sammen alene fordi “det er sådan jeg lever mit liv – og derfor er det ganske enkelt det eneste rigtige”.
DANMARK – TAG FINGEREN UD AF NAVLEN.. SE OP. Vi er en verden fuld af fantastiske farverige mennesker, med hver vores sorger og glæder. Med hver vores problemer – og lyksageligheder.
Der er kvinder, der prøver at få børn i 15 år- uden det lykkes. Skal de så bare droppe projektet, fordi du fik børn da du var 28 – og det er nu engang den rigtige alder til det?
Hvad er det der gør, at vi ikke under andre lykke under andre omstændigheder end vores egne? Hvorfor er de tså forfærdeligt, at to bøsser kysser hinanden – eller nudister vandrer rundt uden en trævl på, fordi “kroppen er så fri på den måde”. Evner vi ikke længere at sætte os tilbage og sige: “Hip hurra for forskelligheden” og “Andres menneskers måder at finde lykke på, er mig uvedkommende, med mindre de finder lykke på en måde, der direkte og påviseligt skader andre”.
Er vi virkelig blevet en gang navlebeskuende egoister?
Hørt! Folks meninger om hvordan andre skal leve deres liv hænger mig langt ud af halsen. Lad dem dog – frem med frisindet!
Men hvorfor denne trang til at pille ved naturen?
Måske er der en mening med kvindersovergangsalder… måske er det fordi man derefter ikke bør få børn. Måske kan mænd forplante sig livet ud, fordi de fra naturens hånd ikke var tiltænkt som de primære omsorgsgivere…
Ved det ikke, men jeg må ærligt indrømme at jeg personligt ville have været ked af at have været datter af en kvinde der var 46 da hun fik mig. Hvis nogen spurgte mig hvem der har været en af de mest indflydelsesrige mennesker i mit liv, ville jeg svare min mormor. Havde min mor været 46 da jeg blev født, havde min mormor været 71 og hvor meget forhold havde det givet os?? Nu er jeg enebarn i forvejen, men havde min mor været 46 havde jeg da helt sikkert været det og det lagt sammen med oldgamle bedsteforældre og samtidig faktum at jeg hverken fætre eller kusiner har – det skulle nok give mig en masse familieoplevelser. Lægger jeg min families faktiske historie til kan jeg sige at min morfar ville være død inden jeg blev født og ikke da jeg var 9 som det ret faktisk skete. Min mormor ville dø da jeg var 2 år og ikke 20, min far ville dø da jeg var 3 og ikke 21 og min mor, som jeg nu har stor stor gavn af ville fylde 75 i år og ville i virkeligheden nok ikke kunne holde til at passe børn, ordne have og gøre rent for mig…
Men lad dog endelig folk gøre som de lyster – men hver ting til sin tid ikke? og hver alder har sin charme og sine muligheder.
Synes det må være folks egen sag – pokkers nemt at være fordømmende når man ikke kæmper for at få et barn – mere:/
Det med at få børn når man er oppe i 40’erne er jeg personligt imod. Ikke for forældrenes skyld så meget, selv om de løber en helbredsmæssig risiko både for dem selv og barnet som har større risiko for misdannelser. Nej jeg er imod det fordi jeg synes det er synd for barnet ,at det måske ikke når at blive voksen og selv få børn, før forældrene bliver svage, demente eller dør. Desuden tror jeg ikke, at man har så meget overskud til at lege med sit barn på samme måde. Hvor mange 50-55 årige kender du der har overskud til at spille fodbold med børn for eksempel? Eller til at holde en børnefødselsdag med råb og skrig og skrål? Hvor mange forældre i den alder vil kunne hjælpe deres børn med lektierne? Og så videre. Jeg mener at man må tage andre betragtninger end lige sine egne ønsker i øjesyn, for selv om man ønsker sig et barn når man er 40-50 så er der altså mange søvnløse nætter med bleer, sygdomme osv. som måske er lettere at holde til mens man er yngre. Selvom der er mange glæder ved at få et barn skal man huske at man også har mange forpligtelser 🙂