I børnehave

“Gomorn” – smilede min søn til personalet – og satte sig på den på madras ved siden af duplo-legoen. Jonathans aller bedste ven kom hurtigt nysgerrig hen, for at se, hvad Jonathan nu var i færd med.

“Vi skal bygge et hus” proklamerede Jonathan og satte dermed mig igang med at sætte vægge op. “Også et værelse der” kommanderede han. “Og et skur”.

“Jeg bygger et skur her” sagde han bedste ven – mens Jonathan koncentrerede sig om den store store traktor – og det faktum at duplomændene skulle på arbejde i traktoren.

“Vi kan sætte dyrerne her” sagde et par piger, der var lokket til af en solid god leg på madrassen. “NEJ” svarede Jonathan. “Der skal være en garage til den store traktor!” Jeg smilede lidt – mens jeg byggede videre.

Jeg smilede både af kønnenes kamp – og af det faktum, at Jonathan mente, at han ville bygge en garage til en traktor, der var mange gange størrer end det duplohus vi allerede havde bygget.

“Så har jeg bygget værelset” sagde jeg “Så må jeg til at afsted på arbejde. Må jeg få et kys”. Naturligvis havde han lige tid til et hurtigt møs, før legen med traktoren – og den flyver hans bedste ven nu havde fundet frem, fortsatte.

“Nå men – så hej hej” sagde jeg – og fandt ud af, at jeg slet ikke havde lyst til at gå. Jeg havde meget mere lyst til at sidde der på madrassen – og se på legen udvikle sig – mens jeg kunne bygge med duplo i mit lille hjørne.