Jeg har fundet et nyt site.
Manden min løber. Det er noget meget nyt – og det er først nu, der begynder at komme “struktur” i træningen. Ikke desto mindre kom han sveddryppende hjem i går aftens efter en god tur. Han var lidt stolt af sig selv (med god grund) og forklarede i vide terme, hvad retning han var løbet i.
“Hvor langt tror du egentligt det er?” spurgte jeg ham. Det kunne han ikke rigtig svare på, men han måtte da indrømme, at han også var nysgerrig.
Vi forsøgte os først med en ruteplanlægning på degulesider.dk – men sitet her er jo ikke baseret på den rute man HAR gået – men er alene et forslag til, hvilken rute man KAN gå. Selvom vi lagde lidt tal sammen – og trak lidt fra og gav den lidt, var resultatet ikke rigtig tilfredsstillende.
Derefter søgte vi lidt på må og få.
Og så vr det vi fandt jogg.dk
Det var gratis at melde sig til, så manden hoppede på – og vi fik tegnet hans rute op – og kunne konstaterer, at han havde løbet omkring 3 km. Det var der god grund til at være godt tilfreds med, når nu træningen kun lige er påbegyndt.
Jeg blev lidt nysgerrig og tegnede min rute ind. Jeg løber jo godt nok med hjul under – men alligevel. 7,25 km kunne jeg stolt konstaterer, at jeg får løbet 5 dage om ugen. Dejligt.
Manden er ikke så meget til alle de der interaktive hjælpemidler – men jeg fik set lidt nærmere på det. Og der er ingen tvivl om, at der var godt hjælp at hente, når nu træningen bliver lidt mere seriøs. Først og fremmest var der hjælp at hente i det faktum, at man kunne kortlægge sin rute – og aflæse den afstand man havde løbet. Dermed ved manden jo om han gør det bedre eller dårligere.
Når han så begynder at tage tid, er der også en masse funktioner til netop dette. Og bliver han så proff, at han løber med pulsur mv. fortsætter hjælpen.
Nu har jeg også meldt mig på banen. Ingen tvivl om at mine tider fra starten vil være ganske formidable.. Det går jo trods alt lidt hurtigere, når man har hjul under. Bare de nu ikke synes jeg snyder 🙂
(Måske hjælper det lidt på det, at min profil er hemmelig 🙂 )
Der er også loebetur.dk hvor man kan opmåle sin rute, men det er så vidst også det den side kan 🙂
Kan også anbefale denne side: http://www.iform.dk/polopoly.jsp?d=1756&a=10447
Der kan man også måle sine ruter. Det er altid rart at se hvor langt man løber. Jeg kan også anbefale at oprette en motionsdagbog på motionsdagbog.dk, hvor man så kan taste ind hvor langt man har løbet og hvor lang tid man har været om det. Så beregner den hastigheden, og man kan følge med i hvor ofte man kommer afsted. Det er jo altid rart at kunne se et mønster, og se om der er fremskridt.