Det var ment som en “jeg skal da have noget at læse, mens jeg venter på den næste krimi”. Og sådan en blev det bedst også. Koren Zailckas har skrevet Når Rusen Forandrer.
Bogen beskriver hendes opvækst – og hvordan alkohol har påvirket hende. Men i højere grad beskriver bogen, hvordan det, som ungt menneske, kan være svært – hvis ikke nærved umuligt – at droppe alkohol.
Alkohol er alle de steder vi er. Alkohol er en nem isbryder og det, der får unge mennesker til at fattes sammen
Historien starter, da Koren er 13 år gammel – og for første gang sniger sig til at drikke med sin veninde. Hun fortæller om, da hun som 15 årig kom til udpumpning – og hvor hårdt universitetsmiljøet er i USA netop med druk – og med en holdning om “vi stopper, når vi er færdige” hvilket de naturligvis ikke kan, fordi alkohol er det eneste middel de har, til at skabe relation – og holde relationer.
Alt i alt er bogen hæslig.
Emnet er alt andet lige meget personligt -meget jordnært. Koren er ikke alkoholiker – men alkoholmisbruger. Og hun er harm på alkoholproducenterne i USA, der uden blussel, må reklamerer. Pointerne er gode nok – men de er skrevet af en kvinde, der tydeligvis har studeret sproget – og dets finesser.
Dermed bliver en “druktur” til en underlig sammenskrivning af poesi – og banalitet. Emnet forsvinder i fantastiske sammenligninger – og fine henvisninger. Meget meget poetisk – men det er bare SÅ meget off topic.
Ikke en bog, jeg ville læse igen. Faktisk ikke en bog, jeg nogensinde ville anbefale til nogen som helst. For mig er det et meget “let” emne – og Koren formåede at gøre det “tungt som biblen”.