Igår var vores store pige ude og spille – og manden og jeg deltes om opgaven med at kører de søde garderbørn fra opgave til opgave. I forvirringen havde jeg fået sagt til Jonathan, at han måtte komme med. Egentligt fordi jeg troede begge forældre ville tage afsted – men pludselig stod vi der -og efterlod lillebror hjemme hos far.
Jonathan fik et hysterisk anfald. Og anfaldet endte med at min stakkels dreng faldt i søvn i sin seng. Og først da jeg kom hjem – og hørte manden fortælle om, hvor ulykkelig vores lille søn havde været, forstod jeg rigtigt, hvor meget vi egentligt havde såret ham. Vi havde skubbet ham til side – og “glemt” ham midt i al spetaklet omkring hvad der skulle ske for vores garderpige.
Så idag var det Jonathans dag.. HELE dagen. Vi startede med at Jonathan og jeg cyklede og rullede i til vores svømmehal. Der tilbragte vi tre vidunderlige timer sammen, hvor jeg fik lov at se, hvordan mod ligefrem kan komme indefra og boble sig ud, efterhånden som man overmander sin egne frygt.
På hjemvejen stoppede vi på fars kontor – og efterfølgende på den lokale pizzaria, hvor vi delte en frokostpizza.
Da jeg godt flad endelig nåede hoveddøren, mente Jonathan nu alligevel godt, at han lige kunne bruge en time på legepladsen, så mor måtte pænt sætte sig på bænken og se på, mens knægten kravlede op i det højeste træ.
“Ih, jeg synes vi har haft så dejlig en dag idag, Jonathan” fortalte jeg ham. “Kunne du tænke dig snart at gøre det igen?” spurgte jeg. “Ja.. men med far og storesøster” sagde han og sugede i sin cola.
Jonathan er tit med på frihjul. Han er tit med rundt, fordi det er nødvendigt. Men vi ser ikke, hvor meget han nyder det.. bare at være med. Bare at være een brik i en helhed.
Dagen idag har lært mig mange ting. Først og fremmest, er jeg glad for, at jeg har en harmonisk og glad dreng, der med største fornøjelse leger 1 time på altanen – bare ham, katten og hans nye hule. Det er nemt at have børn, når de hviler i sig selv. Men dagen har også lært mig, at det, vi tror egentligt er lidt irriterende for Jonathan – nemlig at komme med til arrangementer, der er ment for hans søster – faktisk er een af de steder, han nyder at være aller mest. Han vil bare gerne være sammen med os.. og helst os alle sammen på en gang.
Hvor er det dejligt, at han nød dagen sammen med dig… og at han ønsker resten af familien skal med næste gang. Så bliver man helt mor-glad 🙂
Ak ja, de små dreneg..Jakob ville også have fået et gigantisk flip, hvilket jeg har meget svært ved at tolere. Han er vores 3. barn og de 2 andre har aldrig reageret med de store udbrud. Men børn er jo forskellige (og en smule forkælede)