I et nyt velfærdsudspil – og et forsøg på at lette børnefamiliernes hverdag, er der kommet 31 gode forslag på bordet.
Eet af de forslag er en forbedring af ordningen med “Barns første sygdag” I dag har de fleste ret til at holde fri, den første dag, barnet er sygt. Enkelte steder har man kun ret til at holde fri, indtil man har afklaret pasning andet sted – men i bund og grund: De fleste forældre har ret til at være hjemme een dag hos deres syge barn.
Nogen kender sikkert også modellen forældrene imellem: “Hvis jeg tager idag – så tager du imorgen”. I virkeligheden er det imod hensigten med “barns første sygdag” – for dagen efter er jo ikke den første dag, barnet er sygt!
Nu ved jeg ikke med jeres børn – men mine børns sygdom er fuldkommen ligeglad med den regel. Faktisk er det mere reglen en undtagelsen, at de også er syge på dag to og dag tre.
Igår udtalte en klog mand sig så om, at det ville “være alt for kostbart for samfundet, at give forældre ret til 2 barnsyg dage”.
Og se – så står jeg af. For hvor forestiller manden sig, at ungerne er, når de er syge på 2. dag? I en papkasse på loftet? De må ikke være i institution og hvis man ikke har bedsteforældre, der kan tage over – ja – så er der vel kun eet sted ungerne reelt KAN være … hjemme hos mor eller far.
At denne så momentarisk må anlægge sig en hæs stemme og en grim hoste, når de ringer til arbejdsgiver og siger “Uha … *host host* Jeg er vist blevet smittet” – det er jo så bare en detalje. Realiteten er: En person i arbejdsstyrken er væk to dage, fordi Mathilde har skoldkopper og så kan vi jo kalde fridagene lige nøjagtigt, hvad vi har lyst til!
Er der nogen, der bruger deres kostbare ferie eller ferierfridage på barnets sygdom? Jeg gør ikke. Jeg føler da ikke jeg har nok af dem i forvejen! Med lukkedage i børnehaven og en sommerferie, jeg trods alt gerne vil give mine børn, så er jeg ikke klar over, hvor de feriefridage skulle komme fra!
Nu arbejder jeg gudskelov et sted, hvor der er en gensidig forståelse for problematikken. Vi har en god farmor, der normalt passer børnene, hvis de bare er almindelige syge. Dermed er det sjældent, jeg har “barn syg”. (Jeg er oppe på tre dage – på 18 måneder – hvor min søn reelt har været syg omkring 30 dage)
Tilgengæld var det ikke noget problem, da min søn fik influenza (som farmor på over 70 let ville kunne blive smittet med – og ville blive meget meget syg af) at jeg så kunne holde ikke een dag – men to dage. (At jeg så rent faktisk ENDTE med at blive smittet – det er så bare skæbnens ironi.. )
Jeg er så lykkelig for at arbejde et sted, hvor jeg ikke skal tilbage på en arbejdsplads, der spørger mig: “Nå.. er du så blevet rask” – når realiteten er, at jeg har passet min syge søn! Hvorfor skal jeg føle mig som en forbryder når jeg før det rigtige?
Jeg ville da først rigtig være en forbryder, hvis jeg tog på arbejde og lod min søn på tre år ligge derhjemme med 40 i feber! Skal det virkelig være valget mellem de sociale myndigheder eller at miste mit arbejde, alene fordi min søn tillader sig at have influenza?
Mit spørgsmål er: Ville det koste samfundet NOGET SOM HELST at give os en ekstra dag, når ungerne er syge? Er vi reelt ikke hjemme hos dem alligevel – under påskud af selv at være syge el. lign?
Omvendt: Ville du holde en ekstra dag med dit barn, hvis du vitterligt kunne få hende passet hos farmor – og dette ville være iorden med farmor og barn? Jeg ville ikke.. for jeg kan lide mit arbejde – og hvis mine børn er trygge, så tager jeg med største fornøjelse på arbejde.
Min personlige holdning er: Det er den nemmeste og bedste og mest gratis gave, en arbejdsgiver kan give sine medarbejdere: “I må godt holde fri TO dage, hvis jeres barn er syg”.. For vi gør det da i forvejen!! Det eneste, der ville ske er, at man kunne komme sin dårlige samvittighed til livs!
Som Frederikke skriver så burde man simpelthen ha’ lov til at blive hjemme til barnet er rask.
Som det er i dag er også flere og flere bedsteforældre ude på arbejdsmarkedet (hvor de jo helst skal bliver til de dratter om!!) og det er lidt af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed når barnet er syg.
Jeg stemmer også for – mindst – 2. barn sygedag pr. forældre, hver gang barnet er syg.
Skal vi starte en underskriftsindsamling?! 🙂
Det kan virkelig være et puslespil når børnene er syge. Men gudskelov har både min mand og jeg, en arbejdsplads, som har nogle meget afslappede holdninger til den slags. Og ellers har vi en farmor, der altid er til rådighed 🙂
Men 1 sygedag er ikke meget og der findes også mennesker som bare ikke har andre, der kan overtage når børnene lægge sig. Det bør laves om!
Har de egentlig ikke en lov i Sverige, der giver forældrene ret til at blive hjemme indtil deres barn er rask?
I så fald var det måske en model vi skulle kigge lidt på!
Jeg synes også, at det er til grin, at man kun har mulighed for barns første sygedag, da det presser børnefamilier unødigt og i sidste ende giver medarbejdere, der går på arbejde uden rigtig at være til stede.
Jeg kender det i hvert fald fra mig selv, hvis Gustav er syg, så er jeg hele tiden i telefonen til min mor (der er yderste fleksibel og gerne træder til) at for at høre, om han nu har det o.k.
Allerhelst ville jeg gerne selv have muligheden for at passe mit barn, – omend det selvfølgelig er guld værd at have en mor, der gerne træder til, fordi det så også giver mig mulighed for at komme ud og trække luft og få lidt input, inden jeg skal hjem igen og passe sygt barn til dagen efter, hvor en anden forhåbentlig kan træde til. For selvfølgelig går jeg på arbejde, hvis jeg ved at mit barn, er sammen med en, han er tryg ved.
I bund er grund er det jo ikke særlig attraktivt at få børn, dels fordi andre skal passe dem, dels fordi man dårligt har muligheden for med god samvittighed at passe dem, når de så er syge.
…Det er for galt at gå på arbejde når man har børn.!
Jeg Synes At Det er Noget L*** At Tage Et Sted Hen Nor Man Har en Datter/søn der er Sug Mvh Sofie
Kunne man ikke forestille sig at man selv
betalte
Kunne man ikke forestille sig at man selv
betalte
Som sådan : Gerne for min skyld. Men jeg vil ikke fyres med begrundelse i, at mit barn er sygt.. for som det er idag er det jo ulovligt fravær!
Det er da dig selv der betaler hvis du tager fri ?????
Nu er jeg så heldig at være enlig mor, mine forældre er på arbejdsmarkedet endnu, og min søns far forældre bor 125 km væk, så jeg er tvunget til at holde fri, og det giver jo ikke mad på bordet, så giv os fri til at passe vores børn, den kommende arbejdskraft
Jeg er lige startet nyt arbejde for en lille måneds tid siden. Da min søn igår blev syg med opkast og svimmelhed, ringede jeg til min chef, som statede med at spørge mig om jeg ikke havde andre muligheder, hvilket jeg faktisk ikke har.
Da han i løbet af dagen virkede rask tog jeg det som et tegn på, at jeg ikke var nødt til at ringe op igen og bede om en omsorgsdag eller en fridag på egen regning til dagen efter. Kl halv fem kastede han pludselig op igen, og jeg ringede derfor og sagde, at jeg var nødt til at tage endnu en dag som jeg om nødvendigt så bare selv ville betale.
Da jeg idag ringede og sagde at min søn var rask igen fik jeg af min chef på puklen igen for at jeg ikke har andre muligheder og at hun i øvrigt syntes det var for dårligt at jeg ikke havde oplyst dem noget før om at jeg var nødt til at tage en dag mere med.
De presser en meget hårdt synes jeg og jeg bliver meget hurtig ulykkelig ved en ellers god arbejdsplads når jeg presses på den måde. Jeg synes det er SÅ UHUMANT, at jeg dårligt kan finde ord for det. Hvad er det de forventer vi skal gøre.
Paradoksalt nok så arbejder jeg i en daginstitution hvor samtlige pædagoger inklusiv min chef dagligt giver udtryk for at de synes det var for dårlig at institutionens forældre sender deres halvsyge børn i institution istedet for at holde dem hjemme til de er raske.
Jeg ser ikke at jeg kan handle korrekt. Jeg må bare krydse fingre for at min søn ikke bliver syg igen og særligt mens jeg er i prøveperiode.
Det er da ultra paradoksalt! Og fantastisk groft fra arbejdsgivers side!
Helt ærlig Nilleper… Jeg kan godt læse hvad du skriver – men det eneste jeg hører er violiner der spiller….
Hvis man har taget valget om at få børn og om at de er det vigtigste i sit liv ja så man nu engang også acceptere at nedprioritere andre ting i sit liv. Så brug dog dine feriedage, feriefridage eller omsorgsdage (som iøvrigt også er et dybt uretfærdigt fænomen) til at passe dine syge børn.
Hvis du mener der er et overgreb på dig og dine børn – ja så skulle du måske genoverveje dine prioriteter…
Hilsen
Den som synes børnefamilier efterhånden er blevet ALT for forkælede.
Det at arbejde er jo stadig for børnensskyld; tøj, tag, tryghed og legetøj… Så det handler altså også om at man skal kunne beholde sit arbejde.
#11
Sikke en historie. Vi kan kun håbe at chefen har været stresset, og ikke har tænkt over hvor meget hun pressede dig. Især når det nu er en døgninstution, der erudemærket klar over, at børnene kan blive syge, og at nu engang er bedst, at de er raske, når de kommer ud iblandt andre børn – bare for at minimere epidemien.