Der ligger en pakke derhjemme..

Udenpå står min søns navn – og jeg ved, hvad der ligger indeni. Men nu faldt sønne i søvn hos mormor igår, så han nåede ikke hjem for at pakke ud. Han ved ellers godt, at den ligger der til ham. Jeg fortalte ham i telefonen, at der lå en pakke.

“Til MIIIIGGG???” skreg han mit øre af i telefonen. “Fra TIInnne??” Jeg kan godt forstå ham. Han er ikke vant til at få post på den måde, så det er noget ganske stort sådan at have en konvelut med sit eget navn på, som skal åbnes af bare ham.

Men som sagt, så ved jeg også hvad der er indeni – og netop det er årsagen til, at jeg var lige ved at tage ned til min mor for at hente ham igår. Jeg glæder mig så meget til at se ham i øjnene, når han åbner pakken. For min lille skat har for første gang i sit liv vedholdt et ønske i umindelige tider.

Første gang han pegede og sagde “mig ønsker” .. er langt over 6 måneder siden. Nu er det fast rutine, at hver gang han leger med tog – eller hver gang han leger med Thomas og vennerne på nettet, så skal han lige forbi et bestemt sted for at vise mig, helt nøjagtigt hvad det er han ønsker sig.

I og med, at han har fødselsdag til maj, så er jeg gået igang med at kigge efter netop de ting – og nu viser det sig, at der har ligget lige sådan een i en legetøjskasse et sted og nærmest aldrig er blevet brugt. Det er synd for jeg ved nøjagtigt hvor brugt dem bliver hos os. Det skulle ikke undre mig, om jeg får lov at vågne med buler i rygget på grund af den – og jeg kan også sagtens forestille mig, at vi må tilbage til børnehaven, fordi vi glemte at få den med hjem. Det er een af de ting, jeg er overbevist om, min søn ikke giver slip på igen foreløbeligt.

Hvordan han tager sin lille gave, må jeg jo så dokumenter lidt senere .. måske ligefrem sammen med en beskrive se, af der reelt var i pakken 🙂