Et spil familiewhist

“Moar – jeg har glemt min nøgle” Min datter ringede til mig på arbejdet kl. 12:15. Jeg vidste, hun lige var kommet i klubben. “.. så jeg kan ikke komme til Garden idag”

Til at starte med, opdagede jeg faktisk ikke spillet. “Jeg er hjemme kl. 15:38 – så hvis du kommer hjem lige derefter, så kan du godt nå det alligevel” Da jeg bemærkede hendes lille *suk* var jeg klar over, at spillet var igang. At hun havde spillet en trumf – og slet slet ikke trukket hjem på den, som hun havde forventet.

“Må jeg tale med min datter” spurgte jeg, da jeg ringede til klubben 3 timer senere. “Lige et øjeblik. Hun har hovedet inde i ovnen..  Hun bager pebernødder”.

“Skat, jeg kan være hjemme før tid – du skal bare komme 20 minutter før”. Nu var det mig, der smed om mig med trumferne. “Men moar – vi bager pebernødder. Det er så hyyyyyyggeligt.. Jeg kommer først kl. 15:30 – okay?”.

Jeg trak stikket hjem – men kun lige.

Hun kom ind af døren kl. 15:31. “Men moaar. Det var så hyggeligt at bage – og de skal bage jødekager – og jeg vil så gerne..” “Beklager min pige. Jeg betaler for, at du skal til fløjtetræning om 29 minutter. Der er ikke noget at gøre. Du skal til fløjtetræning” Dybt suk fra hende – og en uafgjort for os.

“Nu kommer jeg for sent..” “Ja, det skulle du så have tænkt på for 5 minutter siden! Iøvrigt kan du sagtens nå det”

“Jeg kan ikke finde mine cykellygter” Nu smed hun een af sine absolut sidste trumfer. “Jamen, jeg har et ekstra sæt lige her”.

Døren gik – og pigebarnet havde erkendt sit nederlag – troede jeg. 3 minutter efter går døren igen. “Moar – cyklen virker ikke.” Hendes sidste kort blev smidt på bordet.. Et øjeblik tror jeg, det hele alligevel er tabt. At alle kortene var spillet forgæves. Jeg går med hende ned til cyklen og opdager, at hendes forskærm er lidt bøjet, så den går ind i hjulet. Jeg retter den ud – og siger “Så .. nu virker den igen. Og så afsted med dig!”

Hun sætter sig på cyklen og mosler derudaf.

Jeg ringer til Garden og fortæller, at min datter bliver få minutter forsinket – men på vej op af trappen opdager jeg hendes cykelbaglygte. Den har hun tabt på trappen. Ikke på vilkår, om hun bare havde tænkt sig at give sig.

Og jeg er blottet for dårlig samvittighed – for jeg ved, at når min datter i aften kl. 20:10 kommer ind af døren efter en lang dag hos Garden, er det med et smil og en fortællerlyst – for når hun først er der,- så ELSKER hun det.. Uanset hvilke kager de bager i klubben.

Update: Hmmm… Her troede jeg lige, jeg havde vundet: Reelt tabte vi begge to. Min datter kom nedslået hjem – mens hun flagrede med en seddel i hånden, hvorpå der stod, at “undervisningen er aflyst d. 5. december”. Så er det da altid noget, at man kan hygge sig sammen og lave negle på hinanden.