| “Skal I med?” spurgte min mor. I går var store julefrokostdag hos hende – og selvom snapsenes antal er direkte omvendt proportionelt med det faktum, at der er kommet flere børn til, ændre det alligevel ikke på det faktum, at dagen efter min mors julefrokost altid er en stille en af slagsene. | |
| “Jeg er bange for, jeg ikke får lavet noget i dag, hvis jeg ikke finder på et eller andet” forklarede hun. Så vi bestemte os for at tage en tur på julemarked på Klampenborg Galopbane.
Først for fremmest var det en mulighed for at møde alle de virksomheder, jeg kender allerede fra nettet. “Aura for Laura” og Casa Aurora har jeg stødt på før – men der var også mange, jeg ikke før havde set. F.eks. Karamelleriet og Konad Denmark |
|
| Den sidste faldt datteren min for – ganske pladask. Konrad Danmark handler med neglelak. De har et system, så man kan overføre mønstre fra en plade og over på neglen. Datteren var ikke til at få derfra – og selvom manden i butikken blev ved med at hævde, at han til daglig ikke var sælger, så var han den mest overbevisende sælger, jeg længe har mødt. Dermed kom vi derfra med nogle flere vare i kurven, end først beregnet. Og han havde da også ret – selvom de første 8 forsøg ikke blev så gode, som forventet. Nu er det en leg, at overføre fine mønstre og tegninger til neglene. | |
 |
Ungernes favorit blev delt i to. Én af dem må have været kaffepausen. Jonathan fik en dejlig chokoladekage – og dertil kakaomælk. Det var en af den slags kager, der ganske selv – og helt automatisk hopper ned på sidebenet. Jeg beskyttede mig bag kameraets linse – og satser på, at jeg er vel beskyttet. |
| Og dernæst sidste bod, Jonathan alligevel havde svært ved at forlade. To stalde – den ene med kaniner i – og den anden med 3 grise. Jonathan var faktisk ret overbevisende i sin insisterende på, at han ønskede at sove med grisene. Først da vi andre gik, fandt han ud af, at det måske alligevel var meget rart med en dyne – og en mor og far i nærheden. |  |
| Marked var godt på mange punkter. Jeg synes personligt, at det er groft, at man skal betale entre, for at få lov at komme ind og se en masse handlede boder. Vi – to voksne og to børn – kom af med 145 kr. Om der var noget, man kunne have fået for entré billetten, ved jeg ikke.. men det synes jeg var mange penge. Jeg er ikke i tvivl om, at de mennesker, der havde boder derinde også have fået lov at betale deres.
Mange af virksomhederne (samtlige af dem, jeg har nævnt) var virksomheder med en anderledes tilgang til produkterne. Produkterne er typisk lidt dyrer end normalt – men det går an, fordi produktet også er anderledes og skævt i forhold til, hvad man ellers kan få. Personligt brød jeg mig så ikke så meget om de virksomheder, hvor tingene kostede – alene fordi området (Klampenborg) ligesom borger for, at kunderne kan betale. Det følte jeg bestemt var tilfældet i adskillige af biksene. Sådan lidt – en eller anden rigmandskone, der strikker en nisse – og sætter et prisskilt på 600 kr på. |
Det ser hyggeligt ud! Her har vi jo Gisselfeld juletorv i de meget idylliske omgivelser af gods.Men desværre er der så mange mennesker at jeg på forhånd opgiver at tage derhen…Men hyggeligt er det og julehumøret stiger.