Nogen gange er det altså enormt sjovt at være mor til en 11 årig. F.eks. når han kommer med et billede fra nettet – og siger “sådan vil jeg se ud til fastelavn”. Jeg havde et billede – og så var det ellers bare at komme igang.

Det har kostet blod sved og tårer – og enormt mange papkasser. Men nu er vi ved at være i mål. Imorgen kommer ankommer de sidste detaljer til kostumet – en gasmaske til manden, der bærer min søn. Men ellers er vi ved at være der.

Jeg er selv voldsomt imponeret over, hvor nemt det er at skabe illusionen. Og hvor sjovt det er, at tænke dragten sammen. Største udfordring har været, at sikre, at han kan få den af. For hvis man skal tisse, kan det altså være mere end almindelig svært, hvis man først har dragten på. Men det lykkedes. Han kan bare ikke helt få den på selv, så den bliver rettet i alle detaljer – men det tager vi.

Hold op hvor har det været sjovt at lave denne. Sidste år var Jonathan en hjemmelavet iPhone – og forrige år var han et køleskab. Vi er glade for papkasser herhjemme 🙂


8466956213_e6dd80711d_o1959719_10203499780359861_2007111117_nJeg glæder mig allerede til at finde ud af, hvad vi skal lave næste år.

/ ..sagde hunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *