Når man nu i årevis har forsaget al fedt som djævlen selv, så er nutidens nytænkning alligevel hård kost at skulle forholde sig til. For der, hvor jeg kan se, rigtig mange med fordel vender sig hen, er mod LCHF – altså lav på kulhydrater og højt på fedt. Så vidt jeg, som nysgerrig betragter, kan se, så udelukker man alle hvide kulhydrater helt. Ikke bare i den hvide form – men også i den mere oprindelige form som fuldkorn. Tilgengæld fylder man op med fedt.
Jeg kan sagtens se, at der er noget logik i tankegangen. Jeg er ikke længere i tvivl om, at de hvide kulhydrater er langt mere skyldige for tidens fedme, end først antaget. Og i mit eget tilfælde tror jeg roligt jeg kan sige, at min krop ikke tåler hvide kulhydrater.
Men at gå derfra – og så til slet ikke at spise kulhydrater – og til at begynde at spise meget af det, jeg har forsaget i så mange år, det er jeg alligevel ikke helt parat til endnu. Måske kommer det.. Måske ikke.
Dermed er jeg endt på noget, der minder om “Verdens bedste kur” som grundlæggende er en kombination af “fedt feder” som vi er vant til – og “protein er godt – sørg for at spise 1 gram protein mindst, hver gang du spiser 2 gram kulhydrat” og til sidst: Pas på stivelse – eller de hvide kulhydrater.
Da jeg kan se og mærke på mig selv, at det med de hvide kulhydrater er rigtig for mig, er mel, sukker, ris, pasta og kartofler helt udskiftet. Mel er blevet til fuldkornsmel. Ris og pasta er ligeledes ændret til fuldkornsris og fuldkornspasta. Kartofler er helt ude og sukker leger jeg meget med netop nu.
Mit udgangspunkt for det, jeg har fundet som virker for mig, er “det glykæmiske index”. Jeg spiser aldrig noget, der ligger på 70 eller over. Og jeg spiser småt af det, der er over 55. Tilgengæld spiser jeg det, der er under 55. F.eks. havregryn. Og under 55 er der også sødemidler af forskellige art. Aspartam er i mine øjne at erstatte noget, der er usundt – med kemi, som man reelt ikke kender og forstår omfanget af. Derfor er jeg tilhænger af stevia. Ligeledes leger jeg nu også med kokossukker og agavesirup.
Imorges lavede jeg fuldkornspandekager. Jeg ændrede opskriften, så al hvedemel forsvandt og blev til fuldkornshvedemel. Og sukkeret erstattede jeg med stevia. De smagte glimrende Og Agavesiruppen fungerede fint i forhold til ahornsiruppen, som jeg endnu ikke har fundet på det glykæmiske index. (Håber stadig, den er lav – for det smager altså godt!)
Små skridt imod et liv, jeg kan leve helt og fuldt og føle, at jeg får, hvad jeg gerne vil have – samtidigt med, at min krop er enig med mig. Små skridt.