Cyklerier i mørket

Man skal bare blive ved med at huske på, hvor rart det er, at komme hjem igen. Så går turen som en leg.

Jeg har ikke cyklet siden d. 25. december. Og det er længe for een, der normalt cykler min. 80 km om ugen. Så idag skulle jeg igang igen.

Det er noget af et udstyrsstykke her om vinteren. Først er der pulsmåleren, V800 uret, min iPhone i lommen, mit headset – gerne nyopladet. Så er der den opladelige forlygte – og ditto baglygte – og ekstra lygterne, hvis nu de genopladelige skulle strejke (og det gør den – for den kan ikke lide kulden). Dertil kommer refleksbånd til benene – og refleksvesten med de blinkende røde lamper. Man føler sig godt gennemmoslet allerede inden man sætter turen igang. Og bestemt ikke videre smart.

Radio 24syv går min tur lidt kortere – og min hjerne lidt klogere. Og når jeg cykler der alene på cykelstien, er der ingen, der lytter med, når jeg komme med udbrud over det, jeg hører. “Jooo… da gu er det sådan, Mads Holger!” og “Nej – NU stopper du”.

Elektronikken er vigtig for mig. Særligt Endomondo – og mit V800 ur. Men når alt kommer til alt kører jeg ikke om kap med nogen – end ikke mig selv. Elektronikken giver mig alene en følelse af, at have gjort noget. Undervejs er det Radio24syv, der holder mig kørende – og følelsen af, at blodet bruser rundt i kroppen og få kinderne til at blive røde.

Idag blev det til 25 km på omkring 2 timer. Så hurtigt går det ikke. Imorgen gør jeg det igen.