Er du en af dem, der råber “så gå dog ordentligt”, når der kommer en mand humpende på et ben?
Spænder du ben og fniser af din egen opfindsomhed, når du ser en mand med blindestok?
Eller går du ned i knæ, når du ser en dværg komme gående imod dig?
Eller er du een af dem, der fniser uhæmmet, peger fingre og er nedsættende overfor stærkt overvægtige mennesker?
Måske poster et “sjovt” billed indimellem?
Stærkt overvægtige mennesker er først og fremmest det: Mennesker.
At kigge efter, kommenterer på eller vrænge på næsen af stærkt overvægtige mennesker, er nøjagtigt som at mobbe andre handicappet som nævnt ovenfor. Alligevel er det mere socialt acceptabelt, end mobning af andre handicaps.
“Forståelsen” af, at overvægt kun og alene handler om viljestyrke for den enkelte, er nu så udbredt, at folk hylder det som en sandhed. Problemet er bare, at sandheden reelt er lige så sand, som hvis man forventer at ham, den ben-amputeret, med viljens magt skal gro sit eget ben.
Virkeligheden er, at vi har et sygt samfund, der i den grad gør, at rigtig mange bliver overvægtige. Virkeligheden er, at det er en fælles kamp. En fælles kamp, vi vel og mærket har tabt på forhånd, hvis vi starter med at lave “et de og et os” – fordi nogen er så overvægtige, at vi har svært ved at relatere til det. Virkeligheden er, at ingen af os reelt sejrer, hvis vi ikke erkender, at overvægt er smertefuldt og selvtillidsnedbrydende, selv uden mobning. Og at alle har brug for en kærlig håndsrækning. Alle har brug for at blive set som mennesker.
Overvægtige mennesker på løbebånd skal HYLDES! Een ting er, at det er fysisk hårdt. Det er endnu mere psykisk hårdt, at klæde om og GØRE det.
Helt ærligt: Vi har været der ALLE sammen: Der er langt til motionscenteret første gang!
For een af de første ting, der er påkrævet, hvis man vitteligt skal lykkes med at tabe sig, er: At elske sig selv nok til at gøre noget ved det!
Det er mere end almindeligt svært, når andre peger fingre!
Husk på, hver gang du peger een finger – så peger personen 10 fingre på sig selv!
Hver gang, der er nogen, der kritisere dig, så runger kritikken i dit hoved – og du gentager den for dig selv.
Først og fremmest siger det en hel del mere om mobberen – end det siger om den overvægtige.
Når alt kommer til alt: Jeg vil langt hellere være overvægtig, end jeg vil være hjerteløs.