Vi er på vej hjem fra farmor, da Jonathan udbryder “Jeg er tørstig!” Jeg forklarer pædagogisk knægten, at vi ikke kan tilbyde ham noget i bilen, men at han kan få vand, når vi kommer hjem.
Inden vi kommer helt hjem, skal vi lige et smut forbi kontoret. Jonathan ELSKER at “køre bil” (uden nøgle!) så han bliver siddende i bilen og hygger sig – mens vi knokler lige på den anden side af glasdøren.
Men jeg må jo så tilstå, at vi jo ikke kan have været ret opmærksomme – for da vi så skal ud i bilen igen – og jeg skal spænde Jonathan fast i sikkerhedsstolen, kan jeg se, at hele hans mund er smurt ind i cacao. Jeg smiler for mig selv – og beder min datter tjekke den liter cacaomælk, vi har fået med hjem fra farmor.. Og ganske rigtigt.
Nå ja – når mor og far ikke gider give mig noget, så må jeg jo tage selv, har den unge mand vist bestemt sig for.
Hæ hæ!! klog dreng!