Rigtig mange sætter sig vægtmæssige mål på den korte bane, når de ønsker at tabe sig:
“Jeg vil tabe mig 1 kg på en uge”.
I min verden er det lidt bagvendt.
At sætte sig mål, er noget man kun kan, over det, man vitterlig selv er herre over. Og du er ikke herre over, om din krop vejer mere eller mindre om en uge! Der er enormt mange faktorer, som du intet har med at gøre. Vand i kroppen – menustration – stress .. you name it. Du er ikke herrer over, hvad du vejer om en uge!
Og uanset om man spiser 1200 kcal – og nøjes med gulerødder en hel uge, kan vægten godt “kun” droppe 500 g – eller ligefrem fortælle dig, at du har taget på. Dermed har du gjort alt hvad du kunne i den uge – med din indre samtale er, at du har fejlet, fordi vægten steg. Virkeligheden er jo, at du sejrede! Du fulgte den plan, du havde lagt for dig selv: Du spiste sundt.
Jeg tænker bare:
Får jeg ikke mere ud af at sætte mig mål motionsmæssigt og kostmæssigt? “Jeg vil cykle 80 km om ugen” – Det er jeg så selv 100% herre over. Eller “Jeg vil spise 1500 kcal om dagen” (eller hvordan man nu gør det) Det er jeg også herre over. Når ugen så er gået, så kan jeg se mig selv i øjnene og være STOLT over det arbejde, jeg har gjort for min egen sundhed – og tage hul på en ny uge med en sejr i bagagen.
Hvad vægten så efterfølgende siger, er sekundært. Men gør jeg ovenstående 100% – overholder jeg de mål, jeg selv har, så vil vægten jo følge med ned på et eller andet tidspunkt i en eller anden takt. Og min motivation er større, fordi jeg uge for uge, kan se mig selv i øjnene og sige “YES – jeg gjorde det – IGEN” – også selvom vægten står stille for en periode.
For der er jo også den anden side: Når man står og er lykkelig over et vægttab på 2 kg på en uge, selvom man godt selv ved, at man gik amok i hyggeguf fredag – og derfor ikke holdt sin plan, som man ellers havde tænkt sig. Hvis det er den uge, man er mest stolt – så underbygger man jo netop også at det er ok at træde fra planen.