Jonathan er stadig ikke med niveau med sine jævnaldrene, men ingen tvivl om, at han sprog er i rivende udvikling.
Lige inden sommerferien fik jeg en historie af Jonathan. Han fortalte hvordan een af pædagogerne i børnehaven fangede en fisk. At alle ungerne så den – og at hun så smed den væk i vandet. Helt nøjagtigt hvilke ord han brugte, kan jeg ikke rigtig gengive.
Dagen efter spurgte jeg i børnehaven, om en sådan begivenhed havde fundet sted – og ganske rigtigt. Det eneste, Jonatahn ikke have fået kommunikeret videre var, at fisken var død 🙂
Herefter tog pædagogen fat. “Jamen, så kan jeg fortælle, at Jonathan har fortalt mig, at han skal ud og sejle – og at bilen skal med. Han skal sove i telt – og I skal ikke med – men det er sammen med mormor og storesøster” Stolt kunne jeg så videreformidle, at den jo var god nok. (Om end hans fokus på selve ferien sjovt nok handler mere om færgeturen end om selve ferie 🙂 )
Så han KAN kommunikerer ting han har oplevet – eller skal opleve videre til mennesker, der ikke har den forhåndsviden. Det er store, store ting.
Den sidste nye har jeg grinet lidt af.
Da Jonathan kom hjem, havde han nye sandaler på. “Vi kunne ikke finde hans sandal. Han havde søsat en anden mands sko i vandet, som vi fandt igen – så vi regnede med, at det også var den skæbne hans egen sandal havde lidt – men vi kiggede overalt i vandet ved den strand vi var på – men vi fandt den altså ikke. Så jeg måtte købe nogle nye” forklarede min mor mig.
Hun var kun lige ude af døren, da Jonathan skulle give sin version af sagen. “Honathan a graver tandal i sandkassen” smilede han. Jeg snakkede lidt videre med ham – og fandt efterhånden ud af, at mens min mor og alle andre har ledt i vandkanten,- så vidste Jonathan faktisk hele tiden sådan nogenlunde hvor den var: Han havde gravet den ned i sandet 🙂
Jeg synes det er supersejt, at han selv kan fortælle det. Min mor grinede, da hun hørte det, for hun har tilsyneladende ikke forstået budskabet da de stod i situationen – selvom Jonathan garanteret prøvede at sige det. For de havde vitterlig ikke ledt i sandet.
Jeg er til gengæld lidt forvirret – der skal jo ikke så meget til – var det Jonathans eller mandens sko han havde begravet i sandet?
Det glæder mig, at der er fremgang i hans sprog og dermed hans kommunikation 🙂
Se, det undrer også mig:-) hvis sko var det egentlig, og hvis det var mandens – hvorfor fik Jonathan så nye sko? – hvad med den stakkels mand;-)
Sikke nogen historier, han kan fortælle 🙂 Og sikke noget med sandalen 😉 Har Mormor efterfølgende været på stranden og lede efter den?
– Og fik manden sin sko igen?
Dejlige unger – det er de!
Manden fik sin sko igen – den fandt de netop i vandet – da de havde set, at Jonathan havde leget “sejlskib” med den – og derfor formodede alle, at det også var det Jonathans egen sandaler var endt. Men det var det altså ikke.
De kunne ikke komme tilbage. De var på Samsø – og nu er de hjemme – så hvis nogen finder en grøn sandal i sandet på Samsø – så send lige en mail 🙂
Jeg er med – tror jeg. Jonathan hugger mands sko og sender den afsted som en båd. Da nogen opdager hans lille ekspedition ser de også at Jonathan selv mangler en sko. Naturligt nok leder de ved vandet hvor han jo har leget, men det er spild af tid for han har tidligere begravet den i sandkassen. Er det rigtigt?? Og måtte mormor også give manden nye sko??