Det har været en lang dag. Lang på alle måder.
Idag har vi været nede og fylde min mands mosters pool med jord. Poolen skal nedlægges – og det har vi frivilligt tilbudt at hjælpe med. Og det har været rigtig rigtig sjovt.
Poolen var 7 meter lang, 3 meter bred og næsten 1,6 meter dyb. Poolen var bygget op i fortorvsfliser, og dem væltede vi så ned i lørdags. Idag kom dagen så, hvor grusmanden kom med 20 kubikmeter grus – til første omgang pålæsning. Jan havde skaffet trillebøre i massevis – en bobcat og en “stampemaskine”. Adskillige familiemedlemmer og venner stillede op i dagens anledning – og så har vi ellers knoklet fra imorges kl. 8 til kl. 16. Og det har været HÅRDT.. Men det har været rigtig rigtig sjovt. Da vi var flest, var vi vist 7 aktive voksne, 1 ung pige (hvis indsats ikke kan roses nok.. Hun kunne altså tage FAT) og ikke mindre end tre, der vartede os andre op, og sørgede for, at der hele tiden stod mad, sodavand, kage osv. på bordet.
For det første er det ultrafedt at bruge sin krop på fysisk arbejde. Tænk al den motion man får ganske gratis – samtidigt med, at vi gør andre glade. For det andet er det sjovt at være sammen med hele den skævøjet familie hele dagen. Stemningen er let og lun – og alle steder er der smil og hjælp at hente. Jeg har skubbet trillebør efter trillebør efter trillebør ind i poolen. Og jeg har gravet, stampet og moslet, så jeg er øm i samtlige muskler, jeg end ikke vidste, jeg havde i kroppen.
Efter nogle timer, fik jeg æren af at køre bobcatten. Det kan altså anbefales. Det var sjovere end at køre go-cart.. En gang fik jeg “trykket på koblingen” – som så ikke var koblingen – men fodpedalen, der får løftearmen på maskinen til at rejse sig – så meget, at jeg hældte 50-100 liter jord ud over maskinen – og dermed ud over mig selv. Timen efter dryssede det ned med jord, hver gang jeg rørte mig – eller maskine gjorde. (Og det gør sådan en maskine MEGET – skulle jeg hilse og sige) De andre morede sig kosteligt.
Resten af aftnen bliver i et helt særligt gear. Vi har taget badet – og nu kalder sofa og remote control og en varm kæreste arm. Der bliver ikke foretaget meget mere fornuftigt idag.
Hullet blev godt fyldt op. Der mangler omkring 40 cm endnu – så hullet er der endnu – men imorgen kommer der endnu et læs grus – et læs muldjord – og tre raske svende, der så lige “tager det sidste”. Jeg kan først komme efter, jeg har fået fri fra arbejde – men jeg skal bestemt derned igen og mosle. Og mon ikke jeg skal forkæle min stakkels mand lidt.. han skal være dernede hele dagen imorgen.
Nogen gange er du bare for underlig!
Og så vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg STADIG afventer mit takkekort … nu har jeg fået billede af det nyeste brudepar … skal de hænge alene på væggen????
Hvorfor vil man ikke have pool i denne hede??