Med udgangspunkt i “Asyl” – og den forhåndenværende sag om Ghazala, der blev skudt på Slagelse station, skræmmer det mig, hvor lidt retsikkerhed, der er for mennesker, der “skal straffes af andre”.

Hvad gør man for at komme denne undergrundsdomstol til livs? Hvordan straffer man en taxichauffør, for at høre rundt og kigge efter en bestemt kvinde – vel vidende, at kvinden sandsynligvis skal have bank – eller måske ligefrem skal dø? Og hvordan beviser man det?

I Asyl fortæller hovedpersonen om flere mordforsøg på hende og hendes datter – men hver gang mordforsøgene er kommet i retten, så har manden haft 10 “venner” der er HELT sikre på, at de var sammen med ham på pågældende aften.

Naturligvis er man uskyldig til det modsatte er bevist – og kan det ikke bevises, så er man ikke skyld.. Men betyder det, at man – med et par gummihandsker og 10 gode venner, kan få lov at slippe afsted med hvad som helst?

Jeg håber meget, der bliver statueret et eksempel i Ghazala-sagen. Alle der havde en fornemmelse af, hvorfor de ledte efter Ghazala skal i en eller anden grad straffes. Men selv om de 9 tiltalte (er det ikke 9?) alle bliver dømt, så er der stadig mennesker, der har haft billedet af Ghazala med sig – og som har hjulpet med at lede efter hende. Og mange af disse mennesker vil ikke blive retsforfulgt og dømt.

Jeg ved ikke hvordan man kommer sådan en “undergrundsdomstol” til livs. Jeg ved kun ,at det ikke tackles særlig smart idag.

One Comment

  1. En iransk journalist risikerer at vende tilbage til tortur, hvis hun udvises af Danmark, efter at hun har fået afslag på asyl.
    Sådan lyder advarslen fra organisationen International PEN, der er samlingssted for forfattere fra 99 lande. Organisationen har skrevet et brev til Flygtningenævnet for at stoppe journalistens udvisning.
    Den kvindelige journalist, Sharareh, kom til Danmark med sin datter i 2000. Hun arbejdede to år tidligere for den iranske avis Naslesarda, der blev lukket af myndighederne.
    Sharareh blev herefter anholdt og angiveligt tortureret. Flygtningenævnet har endnu ikke svaret på International PEN’s henvendelse.
    “Det behøver ikke altid at være “undergrundsdomstole” det står bag uret.
    Men dermed vil jeg ikke needgøre din proplemstilling i dette indlæg. Vi tænker sikkert ens. Ovenstående er læst hos dr.dk.
    FRED SKABES,DER HVOR FREDEN BOR…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *