Nå man nu helt ind i sin inderste sjæl, har brugt hele livet på at vide – og få at vide, at grunden til, at man er overvægtig, er fordi man spiser for meget fedt, så er det umiskendeligt svært at åbne for 3 ½l piskefløde på en uge med begrundelsen “Jeg skal tabe mig”. Tvivlen sætter sig aller inderst inde. Og vægten skal ikke gå mange mikrogram i den forkerte retning, før jeg er overbevist om, at fedtdjævlen har indtaget mig og nu er igang med at lægge kilo efter kilo på mine sideben.
Så da jeg i søndags kunne konstatere, at vægttabet var stoppet – og erstattet af en vægtøgning på 600 g, satte det gang i alle panikhandlinger.
Nu har jeg jo lovet mig selv at spise sådan her det kommende år, så det er naturligvis ikke ok, at gå bort fra fedt og manglende kulhydrater, bare fordi jeg får dårlige resultater i en enkelt uge. Men jeg behøvede jo ikke spise helt så meget. Og da en eller anden tumpeprofessor stod frem på TV2 og lærte Puk, at man “skal veje sig om aftnen – og igen om morgenen og trækker man de to tal fra hinanden og trækker lidt mere fra for det vægttab, man ønsker, så har man det antal gram mad, man må spise den dag”
Ideen er altså:
Aftensvægt – morgenvægt – 100g = mængde af mad, man må spise den dag
Ideen er så, at aftensvægten skal falde 100 gram om dagen – og på en uge vil det give et vægttab på 700g “Det er videnskabeligt” sagde han.
Da han forklarede Puk det, forklarede han: “Altså du taber dig omkring 1,5 kg hver nat. Så hvis du taber dig f.eks. 1,5 kilo – så må du spise 1,4 kg mad den dag”
Se – her var en mulighed for at skubbe til noget – og overholde LCHF. Så jeg gik på vægten. Første dag var der 600 g’s forskel. Dermed måtte jeg spise 500g mad på en dag. Hårdt bestemt – men indimellem må det jo være en hård dag – og jeg er frisk på en udfordring. Så lang tid er der jo ikke til imorgen – og til at vægttabet måske f.eks. er 1 kilo.
I de gode gamle dage, hvor jeg spiste kulhydrater (og her føler jeg mig lidt som en 5 årig, der bruger udtrykket “da jeg var barn…”) kan jeg huske, at 500 g fedtforladt aftensmad faktisk var normalt. Så 500 g på en hel dag er lidt en øvelse. Det hjalp så lidt på det i og med, at LCHF mad mætter noget hurtigere. Så jeg fik mine to spejlæg – og jeg fik 200 g rester til frokost. Og jeg fik mine 200 gram om aftnen.
Så er meningen så, at jeg så skulle veje 100 gram mindre end igår til aftensvægt. Det gjorde jeg også – men jeg var sulten som en slagterhund. “Imorgen bliver det bedre”, tænkte jeg, og lagde mine skrigende tarme til ro under dynen. Næste morgen kunne jeg så konstatere, at nej – bedre blev det ikke. For nu var der pludselig kun 400 g forskel på aften og morgenvægt. Altså måtte jeg spise 300 g. Når det er svært at blive mæt af 500 g mad på en hel dag, så er det noget nær umuligt på 300 g. Jeg forsøgte og sparede alt hvad jeg kunne – men gik også på vægten kl. 19, fordi alt i mig skreg på mad. Og vægten fortalte mig, at jeg måtte spise 300 gram mere – så jeg væltede ud i køkkenet og lavede champignonsupper og kastede det i hovedet. “Imorgen bliver det bedre” samtidigt med, at jeg kunne konstatere, at jeg havde sejret: Vægten sagde 100 gram mindre end igår aftes.
I har gættet det. Næste morgen var min morgenvægt kun 200 gram lavere end min aftenvægt! Altså, hvis jeg skulle holde teorien, skulle jeg denne dag spise 100 g mad. Hele dagen. Og der gav jeg op. Jeg tror ikke på, jeg gør min krop noget som helst godt, ved kun at spise 100 gram på en hel dag. Desuden svinger min morgenvægt op, selvom min aftenvægt langsomt går ned. Mit system er simpelhen igang med at tage vægt på, uanset hvad jeg gør, for at presse den anden vej.
Jeg gav op.
Og spiste!
Ikke overspiste. Men spiste, så jeg var mæt – for første gang i dagevis. Naturligvis LCHF!! Men jeg gik faktisk så langt om aftnen, at jeg lavede en cheesecake, bare fordi jeg havde lyst. Naturligvis LCHF – og naturligvis indenfor rammen af strikt. Men alligevel – Dessert.
Og allerede min aftenvægt var anderledes. Pludselig havde jeg – bare på den ene dag – tabt 200 gram i forhold til min aftensvægte fra dagen før – selvom jeg havde spist langt mere end de 100 g, der egentligt var udgangspunktet . Og morgenvægten næste morgen? 800 g tab i forhold til dagen før.
Det er ikke sult, der opfordrer kroppen til at tabe sig: Det er afbalanceret og rimelig kost – og et fysisk velvære.
Jeg skal ikke være dommer for, om TV2 professors vægttabsmetode vil virke for mennesker, der vitterligt mister 1 kg hver nat fast. Jeg kan kun konstatere, at for mig, der svinger utrolig meget i forhold til, hvad jeg vejer aften og morgen, så er den måde at forsøge at miste vægt på, fuldkommen og aldeles ubrugelig. Det eneste, jeg gjorde, var at efterlade kroppen i en følelse af chok.