Jeg startede LCHF 1. januar og fangede hurtigt principperne. Når man har spist efter “principper” hele sit liv, så er det egentligt ikke så svært, når man først er kommet sig over “Fedt er ikke farligt. Fedt er din ven”.

I starten medførte “Fedt er ikke farligt”, al den mad, man aldrig tidligere måtte spise: Flødesovs, flødesis og smør. Alt det, der føles så syndigt. Og effekten kom: Man bliver mæt. Jeg kom til “dag 14.” eller noget, var der ikke noget, jeg længtes mere efter, end “fedtfattigt mad”. Drømmen om et måltid, der IKKE var smurt ind i mayo, fløde og smør.. Åhhhh… Og pludselig var det der LCHF slet ikke så lækkeret alligevel. Fedt blev en forbandet pligt, en nødvendighed, man egentligt helt var foruden. Maden føltes ulækker.

Jeg startede mit eventyr i LCHF-land ved at låne alle bibliotekets bøger om emnet. Deriblandt ikke mindre end 4 skrevet af Jane Faerber -som også er indehaveren af bloggen http://madbanditten.dk . Jeg har prøvet opskrifter fra alle bibliotekets bøger om LCHF. Men igen og igen kommer jeg tilbage til Janes bøger. Og forklaringen er faktisk simpel:

Janes madlavning er varieret, lækkert og virkeligt appetitligt. Og da jeg stod der, og følte, at LCHF måske ikke var noget for mig, fordi ideen om at blive ved med at spise al den fløde og al den smør, hang mig ud af halsen, så var det Jane, der reddede mig. Modsat mange andre opskrifter, så kan Janes opskrifter det ene, at de ikke nødvendigvis hele tiden indeholder smør og fløde. Janes brug af fedt er helt anderledes den de øvrige opskrifters. Hun bruger alle former for fedt. Her til aften har jeg fået fedt fra avocado, creme fraise og olivenolie. Og min hang til noget, der ikke er så fedtet, fik jeg tilfredsstillet ved en fantastisk spicy kålsalat med peanut (som jo også indeholder fedt!) i.

Nu er jeg endte med at begynde at købe bøgerne – en for en. For nu har jeg lånt – særligt Janes bøger – måned efter måned.  Og jeg har erkendt det: jeg bliver nødt til selv at eje dem. Det er for besværligt hele tiden at hente dem på biblioteket. Det er Janes version LCHF, der tiltaler mig. Janes form for varitet i kosten, der gør, at jeg selv tror på, at jeg har lyst til at spise sådan her – også efter d. 31. december. Så: At hjertet tak for dine bøger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *