Man kan føle sig helt fanget, når firmaet slæber een med i byen og serverer sandwichs til frokost – uden alternativer.
Morgenmaden er det rene svir. Bacon, æg og pølse er nemt sammen med agurk og peberfrugt, men når så kongressen for alvor går i gang og man er på arbejde, så er frokost noget man kaster i sig på vejen – fra de bugnede fade. Og når de bugnede fade så kun består af sandwichs, så har jeg, som LCHFer en udfordring.
Jeg fik sneget med rundt om hjørnet og handlet i en KIWI butik. Her fandt jeg en stenaldersalat – og 1/4 piskefløde. Efter at have kastet stenaldersalaten ned, så kunne jeg skjult hælde piskefløde i min kaffe – og efter to kopper kaffe, var den hjemme. Mætheden havde indfundet sig og resten af dagen foregik 1000 gange nemmere.
Men jeg føler mig lidt åndssvag, sådan at liste rundt med en kvart fløde i en plastikpose – og som en anden afhængig hælde lidt uset ned i kaffen, når ingen ser. Og det hjalp ikke, da jeg sætte piskefløden i minibaren – sammen med gin, bajer og hvidvinen.