Der er altså noget, jeg ikke forstår:
“Han er bare glad for at se dig” siger hunde-ejeren stolt, mens deres kræ af en køter kaster sig frådende op og ned af mine bukser, bjøffende og insisterende.
Jo, ja – men hvad nu, hvis jeg ikke er glad for at se ham? Hvad nu, hvis jeg synes det er det klammeste i hele verden, sådan at få hundepoter op og ned af mit rene tøj. Hvad nu, hvis jeg føler det er overvældende og ikke spor rart, at sådan en hund forsøger at “kysse” mig med sin dårlige ånde? Og imens står ejeren bagved:” Hvis du kæler lidt med ham, falder han til ro lige om lidt”. Jo.. men hvad nu, hvis jeg ikke har lyst til at kæle lidt med ham? Hvad nu, hvis jeg ikke bryder mig om, at mine hænder fedtes ind i hundens pels – og jeg bare er utilpas med at få et andet menneskes dyr så langt op i hovedet?
At jeg er hunde-hader overfor andre mennesker hunde, tror jeg, jeg opdagede, da jeg havde brækket benet og netop havde rejst mig op af to krykker, som jeg satsede hele min førelighed på.
For da mødte jeg nemlig den der hund. Den gladeste, ivrigste og mest legesyge hund i verden. Den hund, der pisker halen så voldsomt, at man er i tvivl om, hvorvidt det var “Jeg er glad for at se dig” eller et direkte forsøg på at fælde mig. Efterfulgt af, at hunden hopper op af mig – og når den nu er igang – og jeg er chanceløs, fordi jeg ligesom er afhængig af de to krykker, jeg læner mig op ad, så kan den da også lige lugte mig i skridtet. Der er ikke noget mere hyggeligt – særligt ikke, hvis det er den tid på måneden.
Det var helt ærligt en voldsom oplevelse. En grænseoverskridende oplevelse, hvor en glad hund, reelt hierakisk overhalede mig, fordi jeg var forsvarsløs. Den kunne snuse mig i skridtet, hoppe op ad mig og logre min krykker væk: Jeg kunne kun den ene ting: Forsøge at holde mig oprejst.
Jeg er faktisk fuldkommen og aldeles ligeglad med, om din hund er glad for at se mig. Jeg er ikke glad for at se den, hvis den går i kærlig nærkamp med mig. Og det er uanset hvor kærligt og legesygt og dejligt, det er ment. Jeg er ligeglad: Hvis jeg vil din hund, så vil jeg have lov selv at vælge den til – i mit tempo og på min måde.
Så hvis du inviterer mig hjem til dig – og du har en hund. du ikke kan styre, fordi “den bliver så glad”, så lad den dog løbe lykkeligt rundt i badeværelset for lukket dør! Jeg har aldrig valgt din hund til – og jeg vil virkelig foretrække, om du vil lade være med at prakke mig den på!