Om 15 dage fylder min søn 3 år. Jeg har kunne forstå, at jeg i forvejen skal være taknemmelig for, at han har fået lov at gå i vuggestue så længe. Det er jeg såment også.. men idag er den æra forbi.
"Jonathan – på mandag skal du i børnehave" "Nej!"
Så simpelt er Jonathan svar til den sag – så man kan diskuterer, om han selv mener, han er klar.
Lige nu sidder far nede i børnehaven og hjælper Jonathan med at holde på den garage, Jonathan har fundet til de biler, han nu har fri adgang til. Madpakken er smurt (hvilket Jonathan klart er med på – det er SÅ hyggeligt at teamworke om netop det – selvom der ryger MEGET mad i hans mave – og ikke i madpakken)
Jeg tror, hans sprog eksploderer lige om lidt – når "min" ikke er nok til at beholde bilen, som han ellers lige sad og legede med.
Hej Dorthe.
Ork – vi har forsøgt at sælge den på ALLE mulige måder. Vi har læst bøger om børnehavebørn. Vi har begejstret fortalt om madpakker – og legepladstid. Knægtens svar er og bliver “nej”. Men mon ikke det ændre sig? Jeg tror det bunder i, at han er UTROLIG glad for personalet i vuggestuen. Men de er der jo stadig – og han kommer jo til at se dem hver dag alligevel!
Mange hilsner
Pernille
Min store dreng på 7 år, kan af og til -når vi henter den yngste i vuggestuen- helt få tårer i øjnene af savn. Det er de samme voksne som dengang, og han elskede dem!
Heldigvis får Yngste lov til at blive der mindst til marts næste år og helst helt til august, hvor han er 3 år og et par måneder…
Ovenstående var også bare mit kiksede forsøg på at være morsom, for jeg kan jo lige se Jonathan for mig, når han nej’er igen.
Selvfølgelig bliver han glad! Katrine var jublende lykkelig den første uge hun var i børnehave, så var hun ret så mindre lykkelig i en periode (fordi hun fik tæsk på legepladsen), og nu er hun bare totalt glad for sin børnehave. Så glad at hun nægter at hilse på sin Dp-mor, når vi møder hende.
krammer
Altså søde Pernille – jeg forstår så udemærket, at drengen siger “Nej”, når du siger “på mandag skal du i børnehave”. Du har med garanti sagt det til ham, mens han var midt i en spændende leg, og “på mandag” er måske i Jonathans hoved blevet til “lige om straks”, og så ville jeg da også sige nej. Tsk tsk tsk
Tillykke med din store dreng, og hans nye arbejde. Faktisk nåede jeg lige at tænkte “HOV – det er VORES domæne”, da jeg læste din indlæg, jeg er jo så vandt til at vi er de store og jyske, og I er de små og sjællandske *G*
Krammer