Det er en måned siden, at manden har inviteret mig til Gin-smagning. Erkendelsen af, at gin (eller nogen anden former for alkohol) ikke er verdens bedst for min spisestil, valgte jeg at sige ok til.
Men da vi så mødte op, var overraskelsen endnu større. For jeg havde ligesom erkendt, at jeg ville drikke 8 cl gin. Men på alle bordene stod der Tonic-vand. Den der forjættet slags sodavand fuld af sukker og skrammel. Den der type væske, jeg har forsager – ikke bare i sukkerindholdende tilstand – men også i sukkerfrie version. Jeg har ikke drukket sodavand i de sidste 9 måneder – og jeg har ingen intentioner – som i absolut ingen under nogen omstændigheder – om at begynde at drikke det skidt igen. Sukkersodavand er på absolut: “No way” listen.
Jeg stod der og stod. For hele ideen med gin-smagningen viste sig at være, at man skulle smage det som gin og tonic. Jeg gik i gang med at læse ingredienslisten – og kiggede mest på antallet af kulhydrater. Der var 10 g kulhydrater pr. 100 g. En anden var der 16 g kulhydrater pr. 100 g. Og så var det, jeg besluttede mig for at være rationel.
Normalt reaktionsmønster ville have været: “Så kan det også bare være lige meget”, hvorefter jeg ikke bare ville tylle tonicvand ned – men også spise småkager og saltstænger og smage på de små brød, der var sat på bordet.
Men reaktionsmønsteret denne gang blev: Jeg konkluderede med mig selv, at lidt tonicvand ville være nødvendigt for oplevelsen. Jeg kom også frem til, at vi taler om 1 – 2 deciliter – altså 100-200 g tonicvand. Nu havde jeg jo nærstuderet ingredienslisten – og kunne derudaf konkluderer, at jeg ville give mig selv et “sukkerchok” på mellem 10 og 40 g kulhydrater. På en normal dag spiser jeg omkring 20 g kulhydrater – op til lidt over 100 g. Og dagen havde været en forholdsvis “billig” dag på kulhydrater i forvejen. Så jeg konkluderede, at hvis jeg var forsigtig – og ikke tog ret meget af vandet, ville det faktisk ikke have nogen større betydning for noget som helst. Jeg endte med at drikke under 1 dl, og dermed fik jeg omkring 16 g kulhydrater i ren sukker. Sukker er stadig djævlen selv. Men 16 g har aldrig slået nogen ihjel!
Jeg har det fantastisk med mig selv nu. Den ene ting, jeg kunne have gjort, var at sige “niks nej – jeg skal ikke have noget. Ellers tak”. Dermed havde jeg ikke deltaget i oplevelsen. For tonic-vandet VAR en del af oplevelsen. Jeg kunne på den anden side have valgt at sige: “Så kan det hele også bare være lige meget” – og så havde jeg kastet mig over alt, hvad der var på bordet, jeg normalt ville lade ligge: Saltstænger, små brødstykker, småkager mv.
Eller jeg kunne gøre, som jeg gjorde: Tage aktivt stilling. Regne lidt efter i hovedet – og konkludere, at 1 dl tonic-vand nok ikke er afgørende for, om jeg taber mig eller ej på den lange bane – og at det var nødvendigt lige der.
Det blev en vanvittig hyggelig aften med nogle sjove smagsoplevelser. Først og fremmest er der slet ingen tvivl om, at hverken gin – eller gin&tonic nogensinde bliver noget, jeg går efter, bare for at få en go drink. Så godt smager det simpelhen ikke.
I fell goooooood.