Det var en lang fredag i fredags. Sådan en langfredag lang fredag. 2 timers transport hjem, efterfulgt af et hjem, der i den grad trængte. Opvaskemaskinen, der var fyldt, vaskemaskinen, der skulle tændes – og vasketøjet, der skulle hænges op. Maden, der skulle laves.
Og så denne her, for at gøre det værre:
Da jeg tog maden frem, for at begynde at lave mad, kunne jeg konstatere, at jeg først måtte rydde køkkenbordet for overhovedet at få plads. For at kunne det, blev jeg nødt til at tømme den fyldte og rene opvaskemaskine. Da jeg endelig var kommet igennem det, kunne jeg konstatere, at jeg frivilligt kunne vælge at gå ud med skraldespanden – eller lade skraldespandens indhold tage en udflugt ud over mit, iøvrigt i forvejen, ikke rene køkkengulv. For skraldespanden havde ikke tænkt sig at modtage mere skrald.
Og komfuret? Hvis jeg ville noget med det, var der fire gryder og pander, der skulle have en tur – i den vask, hvor jeg også lige måtte rydde, for i det hele taget at få plads til panderne… Og efterfølgende: Viskestykkerne??? Møjbeskidte og i en krog … Næ nej: Ud og finde nogle rene – og lægge de gamle til vask.
SUK.. suk med suk på.
Da dreng nummer et – på mellem 14 og 16 år – kom ind i køkkenet alene for at høre “hvornår spiser vi”, kunne jeg snildt mærke min mave. Dreng nummer to fulgte forholdsvis hurtigt efter – og inden længe stod dreng nummer tre i døren: “Hvornår spiser vi”.
Det var lige der, de vandt deres nye arbejdsopgaver.
Ideen om, at jeg knoklede som besat – og ingen af de tre drenge – som iøvrigt alle sammen både har to funktionelle ben – og ligeledes arme – mente, at de lige kunne gøre noget. Lige nøjagtigt i det sekundt blev jeg klar over, at sådan her vil jeg ikke leve.. ikke en dag mere.
Er man en del af min familie – så er man også en del af arbejdsfællesskabet!
Så dagen efter gik den yngste muggent igang med at støvsuge HELE huset. “HEEEEEle huset??” brummede han rum efter rum. Men han gjorde det – og en time efter var der faktisk støvsuget overalt. Den ældste og kæresten kastede sig over badeværelset i en grad, så vi indimellem var helt bange for, om de havde tænkt sig at tage al fugemasse ud, for at vaske det og sætte det tilbage mellem fugerne – og den midterste satte sig for, at tømme opvaskemaskinen, når indholdet ellers er ren.
Og dette er så pointen – for jeg kan sagtens komme med en masse bandeord. En masse “ungdommen nu til dags” – og alt muligt andet. Men det, jeg bliver nødt til at indrømme er, at jeg ikke før har bedt dem om at gøre noget! Og at de faktisk slet ikke brokkede sig, da vi endelig bad dem om at gøre noget! Så nu bliver badeværelset rent en gang hver 14. dag, huset bliver støvsuget hver 14. dag – og 7 dage ud af 14, tømmer opvaskemaskinen sig selv.
Og jeg er allerede ved at komme på nye ting, de stakkels drenge kan få lov at hjælpe med. Også selvom hverken de eller jeg, mener, de er stakkels 🙂