En af de 12 tegners datter er forsøgt opsøgt på sin skole.
Er tingene ikke ved at være så groteske, at der ikke er nogen vej tilbage? Hvordan kan man få sig selv til at gå SÅ lavt? Et BARN! Det er svært at forestille sig, hvad i alverdens hun har med noget at gøre.. Andet end at hun er en god "klemme" på tegnerne.
Er det det, jeg skal gøre, når jeg bliver fornærmet og vred? Skal jeg begynde at true andre mennesker på deres børn, fordi de ikke gør, hvad jeg mener er rigtigt?
Og det værste: Det er vel ikke engang ulovligt at "opsøge" hende – så man kan ikke engang straffe de tolv mænd. Tegneren kan bare være rystet – og være bange for, at hans handlinger nu skal gå ud over hans børn.
Denne sag har udviklet sig på en måde, hvor jeg nærmest føler, man er landsforræder, hvis man IKKE holder med Jyllandsposten. Den fadæse det var, at vise de billeder, kan SLET ikke måle sig med de trusler og nederdrægtigheder, der skal forestille et respons. De muslimer, der truer, brænder og opsøger børn på skoler, lever i en helt anden verden end min – og jeg må indrømme, at jeg nægter at accepterer deres "selvtægtsmetode".
Det er imod alt, hvad jeg er opdraget med: "Vold er ALDRIG løsningen. Trusler er ALDRIG løsningen" Skal vi virkelig til at have en verden, hvor respekt er noget man får, hvis man bare truer nok, hærger nok, smadre nok?
Man skal ikke tro på alt hvad man hører…
Det var vist i virkeligheden 6-8 piger i 10-års alderen.
Denne gang opdagede vi, at vi fik forkerte oplysninger. Spørgsmålet er, hvor tit vi ikke opdager det? Og hvordan det farver vores virkelighedsopfattelse.
Jep, Hr. Jens Rohde var lidt for langt fremme i skoene. Propaganda er ikke et fremmedord i et demokratisk samfund.
Men det gør det ikke mindrer afskyligt. Man kan kun opfordrer politikerne til at tage deres arbejde mere seriøst.
Og som vælger lade være med at genvælge et fjog, der i en relativ alvorlig sag finder, på et eller andet at sige.
Men hov, det er jo det, en stor del af danskerne gerne vil høre. Fornedrende populistisk propaganda politik, uden respekt. Så hr. Jens Rohde er kun en dygtig politiker.