Jonathan har været i biffen for første gang nogensinde. Pædagogen i børnehaven havde spurgt om nogen af de store i vuggestuen ville med idag. Det ville Jonathan gerne.

Så langt var jeg HELT med. Der, hvor jeg så intet længere forstår, er hvordan det gik.

"Hvad brugte du til at binde ham til stolen" spurgte jeg pædagogen, der grinede og sagde, at det var da virkelig ikke nødvendigt. "Jamen, hvad gav du ham så af piller, inden i tog af sted"

Faktum er, at min søn, som ikke kan sidde stille 3 minutter af gangen, tog med børnehaven i biografen – og var noget af det mest rolige og dejlige gemyt. Han rejste sig ikke. Han sad på sin plads fra start til slut. Og han skulle ikke engang sidde på skødet – selvom han blev det tilbud.

Jeg spekulerer så lidt på, hvornår transformationen af min søn starter. Er det døren i vuggestuen, der er magisk ? Eller er det vandreturen derned? Nogen er i hvertfald anderledes, når man er i vuggestue.

Det KUNNE vel ikke tænkes, at det er moren, den er gal med 🙂

/ Min søns skridt i livet

3 Replies

  1. Hvis du finder svaret, så send mig lige en mail!
    Vores Pelle er ret temperamentsfuld og ret kræsen – herhjemme! Når jeg fortælle dagplejemoderen om, hvordan han kan smide sig ned og banke hovedet i gulvet i raseri over en eller andne lille ting, eller at han spiser meget få ting derhjemme, ryster hun på hovedet og siger “det kender vi slet ikke noget til, vel Pelle?”. Jeg overvejer at bede hende optage på video, hvordan han spiser kogt broccoli og alverdens andre grøntsager, så jeg kan smække det på video og vise ham, at jeg HAR luret ham!

  2. ENDELIG – jeg har hintet i årevis nu og intet har hjulpet, men en tilfældig pædagog skulle blive nøglen til ah oplevelsen :o) Nej faktisk tror jeg at børn gør som vi forventer de skal gøre for det meste, men det blandet med at forældre er lig frizone så de rigtig kan vise hvem de er, gør altså at forældrene ikke altid kun ser den pæne side. Jeg tror som altid at Jonathan forstår mere end du giver ham kredit for så hvis du tog ham med i biografen og forklarede ham at her sidder vi stille og han samtidig så alle de andre gøre det samme – ja så tror jeg faktisk ikke pinen ville blive så stor. (jeg vil vove mig så langt som at sige at havde man forklaret Jonathan at en kirke også er et sted man sidder stille ville han også have forstået det – men hey, hvad skulle så have underholdt mig under jeres vielse???)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *