Nu har vi efterhånden haft vores Tikka noget tid. Og hun er efterhånden faldet rigtig godt til.
Det er tydeligt at mærke på hende, at hun er gået fra at være killing til at være ungkat. Hun er blevet mere snu med alderen.. og hun er ved at få etableret sine vaner rigtig godt.
Hun ELSKER Jonathan – det er der slet ingen tvivl om. Hun lægger sig tit på gulvet foran ham – og så er det meningen, at han skal lægge sig ned og nusse sit hoved mod hendes hoved og krop, mens han griner og hun spinder. Det nyder hun – lige indtil, der kommer lidt for meget vægt bag Jonathans hovednusseri – så er hun den der er smuttet.
Dagligt går Jonathan kaldende gennem alle rum “Missser… Misssssser” og det hænder da også ofte, at hun så kommer hen til ham. Men hun lurer ham af. Hvis han sidder på sin motorcykel, skal hun ikke nyde noget af at lege med ham. Så betragter hun ham på sikker afstand.
Normalt er det min datter, der fodrer katten – men Jonathan sniger sig ofte ind på værelset – og så kan man høre foderskålen blive fyldt op. Det var ikke det, der var meningen – men de to – katten og Jonathan – er virkelig blevet glade for hinanden.
En veninde sagde på et tidspunkt, at efterhånden som katten Tikka bliver ældre – og mere voksen, vil hun også have forståelse for, at Jonathan er et barn.. At han skal beskyttes – og at han kan være voldsom. Det er tyderligt, at hun udvikler de sider allerede. Hvis vi kilder Jonathan .. kan hun godt komme frem, for lige at se, hvad der sker med ham. Indimellem er Jonathan vist mere hendes lille killing, end en legekammerat.
Min store datter er holdt op med at bære hende helt så meget. Det er godt. Og det har styrket deres forhold også. Nu kommer Tikka op til hende i sengen – for at blive nusset.Og Tikka er blevet langt mere kælen og hyggesyg. Dagligt skal hun lige op på skødet og nusses – og sidder vi foran computeren, er hun ikke bleg for at lægge sig på tastaturet – for så er man da SIKKER på lidt kæl.
Såret fra sterilisation og hendes øremærkninger er helet fint op. Jeg var imponeret over, hvor hurtigt det faktisk gik.
Eneste negative ting ved at have kat, er faktisk en leg hun og Jan har udviklet. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt – men:
Vi har en lampe over vores skænk. Den ER også spændende. Den hænger i et forholdsvist tyndt stålrør ned fra loftet – og består af en række små stålrør med små lamper i. Tikka ELSKER at hoppe op på skænken og rive lidt i lampen – hvilket lampen helt bestemt ikke kan tåle. Hver gang prøver Jan at skræmme hende væk – og RIGTIG mange gange har han været oppe for at bære hende ned. Hun ved det godt – det er meget tydeligt, for inden hun river i lampen, tjekker hun lige, om Jan ser på hende. Hun er udemærket klar over, at hun IKKE skal lege med den lampe… men altså .. det kan være svært at lade være.
Når hun så er blevet kylet ned et par gange, går hun til angreb på Jans knæ. Det er ret tydeligt, at HUN mener, det er en leg hun og Jan har kørerende.. At Jan ikke lige synes det er en leg – det er så en mindre detalje.