Ups.. Jeg slugte den

Jeg kunne slet ikke lade være.

Da jeg først kom igang med Box 21, kunne jeg slet ikke slippe den igen. Og selvom den var købt til mine lange togture – så holdte den kun lige en halv lørdag og lidt af søndagen med. Så var den slugt.

Bogen er rigtig god. Det vil sige HOVEDHISTORIEN er rigtig god. Den er godt opbygget – og det gyser i een at tænke, at mennesker vitterligt kan være så fornedrende. Det tegnede et rigtig godt billed af, hvad det vil sige, at blive fornedret – og hvad det gør ved eens sjæl. Barskt at læse, hvordan politifolk mv så to kvinder som "ludere", når sandheden var, at de var lokket til landet i anden anledning.. og efterfølgende holdt som slaver – for at tjene penge til deres "ejer".

Åhh, hvor kunne man bare godt forstå hovedpersonens reaktioner og gøren og laden. Åhh.. hvor man næsten heppede på hende, da hun udførte sin noget så sørgelige hævn.

Så grundhistorien var utrolig god og spændende.

MEN.. hvad i alverden lavede den anden historie der? Jeg ventede til det sidste på at få en klar forbindelse. En eller anden grund til, at jeg skulle læse om en narkoman, der solgte dope blandet op med vaskepulver – og derfor skulle have knust knæskallen. Jeg sad og var enormt irriteret hver gang den sidehistorie kom op – for det fjernede mit fokus fra den historie, der var væsentlig. Der var en forbindelse. En vag ting om, at den politimand, der grundlæggende arbejdede på sagen, havde en grum bagage og et hævnmotiv, der gjorde ham til alt andet end objektiv.

Og så var der sproget. Jeg elsker når sproget leger hen over linierne. Når sætningerne er som smør i mit sind. Når den ene side vender den anden.. og man ikke selv opdager hvornår den ene sætning starter – og hvornår den anden begynder. Sådan var det bestemt ikke med denne bog.

Sproget var klodset og en anelse stakatoagtigt. Billederne sad slet ikke fast  på nethinden.. og ordene blev ikke brugt så effektivt, som ord kan bruges. Men dertil skal så siges, at det er sjældent, jeg har læst en krimi, hvor sproget nærmere sig poesi.. Men jeg savner det hver gang.