Jeg har aldrig været god til at tale om, hvad jeg fik til aftensmad – og hvor længe kartoflerne fik i ovnen. Hvorvidt det var 5 eller 7 graders frost til morgen… Det er som om jeg ikke helt har kunne se formålet. Ligegyldigheder – i mine øre..

Men jeg synes selv, jeg er blevet klogere.

Min nye arbejdsplads har det hele. Tonsvis af chitchat, store seriøse diskussioner om store vidtfavnende emner og små specifikke historier. Og det er gået op for mig, at chitchat har sin berettigelse. At det er en måde, at lære sine medmennesker at kende på. At ikke alle mennesker har meninger om alting. At ikke alle mennesker går til de store emner med den holdning, jeg har nemlig: “Jeg har en holdning nu,- men jeg kan bestemt blive klogere med tiden og ny viden – og så kan min holdning ændres”

Den løse chitchat er en ufarlig måde, at lære hinanden at kende på. Uden store bombastiske armbevægelser og uden ord, der ikke kan trækkes tilbage. For i bund og grund er det lige meget om der var minus 5 eller minus 7 grader i morges. Jeg har noget at lære – og hvem ved – måske kan jeg ligefrem lære at blive bedre til at komme til reception 🙂

 

/ ..sagde hunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *