Årets første julefrokost

Det er andendagen. Det er en meget meget stille søndag. Jonathan vågnede op i mormors seng-  og så kom mormor forbi med ham. Han var i perlehumør.

Igår var det årets første julefrokostdag. Min mors julefrokost har i mange år været fast tradition – af den slags, som man under ingen omstændigheder ændre på.. Men forholdene har ændret sig.

Til mormors julefrokost bliver der serveret snaps.. Kirsebærsnaps, hindbærsnaps, lakridsrodssnaps og appelsinsnaps. Det har ikke været rigtig julefrokost, før man har været igennem dem alle.

Vel om mærke starter vi af med gløgg – produceret af snaps og rødvin – de snapsesjatter fra sidste års produktion, der lige var i overskud. Og efter et krus eller to af det – samt lidt æbleskiver, sætter vi os til bords – til sild, snaps, rejer, snaps, frikadeller, snaps, snaps og grønlangkål – og så lige en skål i snaps.

Det har ikke været rigtig julefrokost, før man har smagt alle snapsene.. Og når man har det, kan man være helt sikker på, at man har fået noget at drikke.

Men traditionerne driller. I 2002 drak jeg ikke, fordi jeg var gravid med Jonathan. I 2003 drak jeg ikke, fordi jeg ammede. I 2004 drak de øvrige deltager ikke, fordi de var gravide, og i år drak de så heller ikke, fordi DE ammede.. Så det blev alt andet lige ikke så vildt, som de gange, hvor de voksne har danset ballet til Kim Larsen – og som det år, hvor Jan og en anden opførte et kunstrisk stripteaseshow, der stoppede alt for brat, da skjorterne først var røget.

Men mon ikke alt det sjove kommer igen – efterhånden som ungerne kan tackle det?