Da jeg var 10 år gammel, drog jeg hver fredag mod Nørreport station. En s-togs tur på 30 minutter for at gå til ballet og da jeg ikke kunne lide at gå i miniklub, blev jeg taget ud ret hurtigt – for så at være alene hjemme indtil min mor kom hjem. Jeg tror, jeg gik i 2. klasse. Jeg var alene hver dag fra klokken var 13 til min mor kom ind af døren kl. 16:30-17:00. Min kusine var ikke 10 år, da hun første gang tog toget fra Jylland til hos, for at holde ferie.
Min datter går i 4. klasse. Hun er 10 år gammel – og har lige taget sin første togtur til København. Hun tog den sammen med en veninde – og de skulle stå af på Østerport station, hvor jeg så hentede dem.. og viderefragtede dem til Nørreport. Vi ville ikke have, at de skulle begå sig alene på Nørreport station. Betingelsen for de 30 minutter i tog, var at hun havde mobiltelefonen med – så jeg kunne ringe til hende, HVIS noget skulle gå galt.
Jeg tager mig selv i ikke rigtig at kunne finde ud af, om jeg er pylleret – eller om tiderne virkelig har ændret sig så meget?
Min datter går i fritidsklub – og det bliver hun ved med til hun går ud af 6. klasse. Herefter tager ungdomsklubberne over. Hun er blevet passet professionelt, fra jeg startede med at arbejde – da hun var lidt over 1 år gammel - og faktisk indtil hun bliver 18 år.. I hele hendes barndom vil det ikke være nødvendigt for hende på noget tidspunkt at være alene.. Der vil altid være pasningsmuligheder.. og med pasningsmuligheder – tilbud om aktivering.
Men når man bygger trygge rammer, fratager man jo også det selvstændige initiativ. Hun lærer jo ikke at passe på sig selv, når der altid er nogen, der passer på hende.
Hvad er det så, der giver det øgede behov for pasning? Er verden virkelig blevet så mange gange farligere?
Altså, nu er det jo DIN plan at hun fortsætter i en ungdomsklub. Men du skal altså ikke regne med at en pige i 7. klasse nødvendigvis selv er med på den ide 😉
Jeg kan allerede nu godt mærke at jeg ikke synes 13 år er ret gammelt – men når jeg tænker tilbage så kan jeg godt huske hvordan det var at være 13. Og når man er 13 så synes man ikke at ens forældre har ret. Og man har selv helt styr på det hele.
Jeg kan godt se i dag at jeg IKKE havde styr på det hele (faktisk havde jeg ikke rigtigt styr på noget som helst), men ved at jeg gik mine egne veje fik jeg en masse nyttige erfaringer.
Men alle børn er forskellige – det kan jo være du er heldig og Annike synes det fedeste i verden er at blive passet af voksne til hun er 18 😉
Når Kristoffer starter i 4. klasse efter sommerferien, bestemmer han selv om han vil gå i klub eller gå hjem efter skole. Je ghar absolut ingen betænkligheder ved at lade ham være alene i et par timer. Han ved at han altid kan få fat i nogen hvis det skulle blive nødvendigt. Han har ingen mobil og får det heller ikke foreløbig. Jeg mener at det er al for tidligt og overhovedet ikke nødvendigt. ( Vi andre klarede os uden og det kan han også)
Vi bor i en lille by, hvor alle kender alle og derfor er det måske nemmere! (?)
At Kristoffer får lov til at bestemme til næste skoleår, skyldes bl.a at han er en meget ansvarsbevidst dreng, som jeg stoler 100 % på.
Min ældste bliver snart 12 år (hun går ikke i fritter længere). Hun kørte alene med bus første gang da hun var 10 år – 7 km. frem, hvor Bedste tog imod hende. Hun og lillesøster på 9 år, harefterfølgende taget samme tur alene – men de har altid en mobil med, hvis de nu kører for langt.
Vi bor ude på landet, og har kun 3 naboer op til os. Mine piger er et par gange om ugen alene hjemme i max. 2 timer, stadig med en mobil ved hånden, da naboer ikke er hjemme på dette tidspunkt (15.30-17).
Jeg har også tænkt meget over, om jeg er for pylret, men er kommet til den konklusion at tiderne har ændret sig. Da jeg var på samme alder bevægede jeg mig ret frit, både til fods,på cykel og med bus/tog. Da var der ikke noget der hed mobil til børn, men istedet et præcist hjemtidspunkt.
Min ældste er heller ikke vild med at være alene hjemme, netop fordi vi bor et sted hvor hun ikke bare lige kan få hjælp fra andre. Mht. at færdes i trafikken på cykel – dette gør hun ind til den nærmest landsby, men pt. er jeg ikke meget for at hun cykler længere bort, da vi har en hovedvej med meget tung trafik (læs: store lastbiler). Hun fik faktisk først lov til at cykle denne 3 km. rute, da jeg var helt sikker på, at hun kunne trafikreglerne, og ikke var usikker på at cykle (læs:holde balancen helt og holdent).
Du er pylret, men det gør ikke spor. Det er de fleste forældre heldigvis. Trygge rammer skaber plads til udvikling hos børn.
Bare husk at din pode kan 10 gange mere end du tror, og midst dobbelt så meget, som hun tror om sig selv.
Og tænk så lige over, om det, at der er voksne til stede, begrænser selvstændigt initiativ…?
Jeg er ikke så sikker.
frihed under ansvar, men ansvar uden tvang. -er det ikke dig selv der har skrevet det?