Vi måber..

Der er sket et eller andet – for Jonathan er gået helt amok. Af samme årsag er han faktisk heller ikke blevet lagt endnu selvom klokken er 22:30. Jeg tror ikke vi nænner.. Han er inden i en stime.

Jeg hentede ham fra farmor, som havde haft ham på julevisit hele dage, kl. 18.. "Jeg var lidt bange for, jeg ikke ville forstå ham" sagde farmor "men det er nu gået helt fint" Jeg forventede dermed, at farmor bare havde "lært Jonathans fagter" – men resten af dagen har været et langt kapløb med at følge med Jonathans nye ord.

"Moar – mig haver lor" sagde han.. hvorefter han naturligvis blev skiftet. "Tunge" sagde han og stak den ud af munden med et grin. "Fodder" sagde han og stod på et ben og viftede med den anden fod. Han kører rundt på sin bil – og pludselig siger han "Mig kører bil". Han har aldrig sagt "kører" før.

Bare af dem, jeg lige kan huske – så er følgende ord også hørt her til aften. "Mette", bøvs, prutter, sover, ride, ringe, vaske hænder, vaske hoved, "IKKE møs", mås, nisse, julermand, "mig spiser mad", "fars stol".

Det går så stærkt, at selvom han siger ordet klokkeklart, er det indimellem svært lige at forstå – for man ikke forventer, at ordet kommer ud af hans søde lille mund.

Jeg har haft små samtaler med Jonathan – af længder, jeg aldrig har prøvet før. Normalt er en samtale emd Jonathan kun på ganske få sætninger .. i aften er vi kommet op på både 10 og 20 – vel og mærket med Jonathan som "givende" i samtalen.

Jeg er målløs – Hvad sker der?? 

/ Min søns sprog

8 Replies

  1. Mon der er sket det, at Jonathan har været i hænderne på en (farmor), som ikke lige umiddelbart forstår Jonatansk – som de gør i vuggestuen, og hjemme hos familien, og at Jonathan derfor har fået lukket op for det stor ordforråd han ellers går og gemmer på? Mange børn der taler lidt sent har en meget større ordforståelse, end det verbale sprog udtrykker, og når de så pludselig står i en situation, hvor de ikke blier forstået, og dermed bliver tvunget til at tale som andre mennesker – så får de blod på tanden.
    Det lyder festligt – og jeg kan lige forestille mig, hvor overrasket du har set – og ser – ud 🙂
    Knus

  2. Det lyder helt fantastisk, men skrev du ikke engang, at der var sket noget lignende for “jer andre”, at I også havde ventet en tid, før I begyndte at tale? 🙂
    Lyder til at I får en skøn og anderledes weekend.
    Knus!

  3. Nej, hvor må det bare have været en dejlig aften. Hvis han var min unge, ville jeg være vildt spændt på, hvad han havde at fortælle mig i morgen tidlig ;-).

  4. TILLYKKE!
    Og så må jeg konstatere endnu engang at min pragmatiske moder har ret. “Har du måske nogensinde mødt et almindeligt begavet og fysiskt udviklet barn, der ikke kan tale rent i 12 års alderen eller stadig ikke kan gå, eller bruger sut eller ble?” Nej, det har jeg ikke og Pernille, med den fart den bette mand har på, så tyder alt på at du heller ikke kommer til at gøre det.
    Jeg glæder mig til at høre fortsættelsen på sagaen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *