Fødselsdag

I morgen bliver jeg 39 år gammel. Grundlæggende er jeg glad for min alder. Hvert eneste år modner mig og giver mig mere erfaring – go som dårlig. Dermed var jeg lykkelig, da jeg rundede de 30 år. Helt så lystseende er jeg ikke.. De første 20 år var jeg barn og ung – still…

Read more

Tit tit – jeg er lige her

Bloggen har været stille – længe. Årsagen er simpel. Rod i hovedet giver dårlige blogindlæg. Derfor har jeg foretrukket at være stille. Men nu er jeg tilbage – for ham der kysser så fantastisk sagde det som det er. Sandheden er, at jeg indimellem ligger søvnløs om natten. For den skilsmisse, der skulle gå så…

Read more

Hyldest til folkeskolelæreren

2 af pigerne fra klassen stod tydeligvis og betragtede ham den anden – lidt smålækre i det rigtige tøj, der stod bare en meter fra dem. Og resten af klassens fokus var lige så vildfarende som de to piger. Og midt i denne hormonsprængte, navlebeskuende, verdensindskrænket folkeskoleklasse stod han så og talte tydeligt og højt….

Read more

Projekter

Siden jeg lærte Morten at kende, har vi talt om, at det kunne være sjovt at udnytte hinandens ressourcer til et fælles projekt. En fælles retning. Men ikke på vilkår om den “fælles” retning har ville dukke op. De ideer vi har fået, har været mange – men er blevet blæst omkuld lynhurtigt efterhånden som…

Read more

Mine første rynker

38 år blev jeg. Og da jeg tilfældigt fik øje på mit ansigt i spejlet, slog det mig, at de tre linier ved siden af mit øje da vist ikke forsvandt – selvom jeg ingen muskler brugte i ansigtet. Jeg nærstuderede dem. Tre fine linier, hver to-tre centimeter lange fortsatte og forlængede ligesom øjet. Jeg smilede ved…

Read more

Man ved, hvor heldig man er …

.. når man pludselig ikke længere er det. Min ryg gør ondt, mit hoved skriger – og jeg lugter som gammel sur karklud selv efter to bade – og langt flere tandbørstninger. Jeg er lige vågnet op efter 3 dages feber – desværre med en fin hukommelse af, hvordan de sidste tre dage er gået….

Read more

At overkomme frygt

Indimellem bliver man sat overfor en frygt så stor, at man efterlades måbende, frosset til stedet. Handlingslammet. Frygten for at miste sit arbejde, sin kæreste, sit liv, som man kender det. Jeg har fået min del af frygt indenfor de sidste par år. Men … jeg har endelig forstået, hvordan jeg kommer videre. Det lyder så evigt…

Read more

Doven så det batter

Han ligger inde ved siden af og ser “Fangerne på fortet” for gud ved hvilken gang. Jeg har optaget dem alle – og det er afsnittet med Annemette Fogh Rasmussen, hvor hun bliver bange for slangerne, der er yndlingsshowet idag. Det er noget guddommeligt ved blot at kunne dovne den, som man ønsker. Lidt Wii…

Read more