Det er vist lidt op og ned med nytårsfortsætter. Indimellem fungerer de – indimellem går der 7 dage, så har jeg glemt dem. Sidste år, var et af mine forsæt, at jeg ville cykel. Den holdte. Jeg ville også spise sundere. Det fungerede også. Så med to ud af to fra sidste år, synes jeg egentligt godt, jeg kan sige mine forsæt for dette år højt:
- Jeg vil reducere vores madspild. Den er der mange veje til. Jeg vil købe mindre ind – og jeg vil sikre, at vi får brugt det, vi har købt. Og det, der bliver i overskud vil jeg i højere grad sikre så kan bruges på anden sæt og vis. Et nytårsforsæt, der kommer min datter og hendes kæreste til gavn. Vi er rigtig gode til at bruge vores madplan, så det er bare at stramme skruen lidt.
- Jeg vil cykle lidt mere end sidste år. Det i sig selv bliver noget af en bedrift, da jeg cyklede mere end 5500 km sidste år. Men året er startet fint. Hvis jeg bare cykler lidt mere end sidste år hver uge, så ender jeg jo med, at have cyklet mere.
- Jeg vil være endnu mere sammen med min søn. Når han er hos mig, skal vi opleve mere sammen. Ikke på et avanceret niveau: Vores ugentlige cykeltur igennem København tæller i høj grad.
Nu er det skrevet ned. Jeg ved ikke, hvor målbart, det er (andet end cyklerierne) – men nu står det nedfældet, så jeg kan bruge det til at se tilbage på, når året er gået.