Jeg har samlet ukrudt hele weekenden. Rosenbedet fik en omgang – og jordbærbedet forsøgte jeg mig i, selvom jeg måtte kæmpe mod myggene, der tilsyneladende tager det som en personlig fornærmelse, når jeg forsøger at fjerne ukrudtet fra jordbærene. Og rabarberbedet fik en omgang.. I timevis har jeg stået foroverbøjet og pillet mælkebøtte efter mælkebøtte op af jorden. Og da jeg var færdig – nå ja – så kunne jeg da også lige tage fortorvet og kanten langs bedet i forhaven.
Resultatet – altså det jeg kan se – er jeg ovenud tilfreds med. Men det resultat, jeg kan mærke, er noget helt andet. Mine lår er simpelhen så ømme, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med dem. Når jeg sætter mig – eller forsøger at bukke mig, skriger mine lår af grin af min indsats. Med al det ukrudt fik jeg tilsyneladende også hevet et antal muskelfibrecentimeter fra mine lårmuskler og fik dem smidt ud med al det andet.
Det eneste, der indtil nu har virket, er faktisk cyklen. De 11 km ind fra Herlev, løsnede godt. Jeg fik kun lige sat mig i kontorstolen, da jeg igen kunne mærke, at lårmusklerne fryser til igen. Så der er vist ingen vej uden om: Idag må være dagen, hvor jeg cykler hele vejen hjem, så lårene kan få det bedre.