88 dage – Mig, Jonathan og vores didymosslynge

Endelig Endelig kom dagen, hvor jeg fik min didymos-slynge. Hvor har jeg dog ventet længe. (Det er mønsteret på slyngen, du ka se ovenfor) Nu, men jeg skriver, sover min søn på min mave. Jeg har prøvet at tage ham op af slyngen, fordi jeg synes det da må være varmt for ham, men niksen,-…

Read more

87 dage – At lave en barnedåbssang

"Mor og mormor, jeg vil altså godt lave en sang" – "Jamen, så går vi stille igang,- men det kommer til at tage tid .. sådan 14 dage eller noget." Det ville hun da ikke finde sig i. Min søde datter satte sig til computeren, og hele tiden lød det …"la lala… kvittevittevit bom bom"…

Read more

83 dage – Skrigeballonen og andres englebørn

Jonathan er blevet ufattelig god. Han sover igennem om natten – og når han vågner flækker han i eet stort smil. Men Jonathan er altså ikke som andre børn, der elsker deres barnevogn. For Jonathans skyld kunne vi sådan set godt afleverer den tilbage. Jonathan hyler mere eller mindre altid, når han bliver lagt i…

Read more

81 dage – Op og nedture som mor

Een af de ting, Jonathan formår, er at ændre MIN sindsstemning. Der er langt kortere fra den ene sindsstemning til den anden end der normalt ville være. Lykkerusen, når han ligger som en anden lille frø på min mave og jeg kan mærke hans åndedræt på min mave.. kan lynhurtigt ændres til fustration, når han…

Read more

80 dage – Lyde af forskellige arter

Jonathan leger med sit stemmebånd. Nogengange kommer der et højt "hviiiiii" … andre gange bliver det mere til "ihhhhhaaaaaa". Lydende for velvære og lydende for utilfredshed ligner hinanden og alligevel er der en verden til forskel. Det er underligt for mig at have en baby med "lyd" i – for min datter sagde vitterligt ikke…

Read more