Vi var til sådan noget kaffeværk igår. Jeg var den eneste til stede, der havde børn – selvom vi alle havde rundet de nogen-og-30 – og der var vel 10 piger på min alder og ældre. De fleste havde ikke fundet manden … hvorfor skulle de dog det. De snakkede om singellivets lyksagligheder – og…
Read more159 dage – Generation Aldrig Helt Nok
"Hvis vi dog bare havde råd til det nye køkken" – "Når vi får bilen .. så " .. "Når Jonathan bare kan sidde op .. så" "Når vi får en ny kaffemaskine .." "Når vaskesøjlen kommer på tilbud" .."Når naboens kat får nye støvler" Jeg tager mig selv i hele tiden at ønske mere…
Read more
158 dage – Børnepenge – paradokset
Der er noget, jeg ikke forstår. Min baby bliver aldrig billigere, end han er nu. Det skulle da lige være, da han var i min mave.. (Der var han lidt billigere i bleer) men han bliver ikke billigere i fremtiden. Al tøjet er købt og betalt af ivrige barsels/dåbsgæster. Al inventar er købt af overivrige…
Read more145 dage – Med indbygget ret til at dumme sig..
Jeg er andengangsmor – med dermed følgend indbygget ret til at dumme mig.. Da jeg var førstegangsmor var det med en forventning om, at jeg "rettede ind til højre" i forhold til andre kvinders størrer erfaring på området. Mange gode råd blev givet – og mange af dem gav pote – for de der gamle…
Read more134 dage – At skrive er at leve
Min datter er begyndt at skrive dagbog. Vi forærede hende en dagbog, midt i al hospitalsvæsnet, vi var igennem – i håb om, at hun havde et håndgribeligt sted at gøre af sine frustrationer. Jeg har fået lov at læse lidt af den.. og det har virket. "Mor er dom" – står der.. eller "Jag…
Read more103 dage – Kritik af andre menneskers børn
Når kæresten og jeg falder sammen i sofaen om aftnen og taler om dagen der er gået er der een ting, der er ufattelig nemt: At kritiserer andre. Ofte er det berettiget.. måske som efterrationalisering af en episode – som en del af dagens historie. Noget af det, der er nemmest at kritiserer, er andre…
Read more96 dage – Didymosafhængighed.
Det er gået stærkt. Fra jeg fik min didymosslynge og til at jeg ikke vil undvære den for noget i verden.. Og mest af alt.. til Jonathan ikke vil undvære den for noget i verden. Jeg vil gætte på, at han alt i alt sidder 1 time eller 2 i den hver dag. Og han…
Read more94 dage – At se andre – Tak for sidst
Det var en udsøgt fornøjelse at møde Københavnerslænget på cafe Aroma i fredag. Jeg ved godt, at det er åndssvagt,- men jeg er fuld af beundring over livets mirakel. Der sad vi for nogle få måneder tilbage med hver vores megastore maver – og fantaserede over, hvordan livet ville se ud – alle som een…
Read more2 måneder – Ord, der forløser
Ord betyder meget mere end vi lige tænker over. Når mormor stiller spørgsmålstegn ved vores mælkekvalitet/kvantitet gnaver det dybere, end de fleste aner. Og her er jeg så betaget af forskellen mellem "det offentlige" og "det alternative" Det generer ikke en læge f.eks. at sige "Barnet kan nok mærke, at du er usikker som mor…"…
Read more55 dage – Zoneterapi til en urolig mave
Jonathan har fået nusset fødder for første gang. Og der skete en masse. Først og fremmest påførte zoneterapeuten Jonathan et kolik tilfælde kl. 13:00 – hvilket ALDRIG er sket før. For det andet kunne man mærke i maven på den stakkels lille mand, hvordan alt bare mosler rundt i tarmene på ham. Nu har han…
Read more