Jonathan og jeg trængte til en “mor og søn” dag og jeg havde endelig muligheden for at tage den. Så igår kom endelig dagen, hvor muligheden forelå. Og hvad gør en ressourcestærk mor med sin søn sådan en dag? Tja – jordens billigste – men også Jonathans absolutte farvoritting. Vi tog toget. Og jeg mener…
Read more
Vi var på Bakken i søndags, hvor jeg reddede mig en gang salmonellaforgiftning af dimensioner. Mandag lignede jeg noget, der bare burde tapes fast til et toilet – med kærlig forståelse for, at lade mig dø i fred. Tirsdag var sådan set ikke bedre. Idag er jeg i live igen. Jonathan har været ikke mindre…
Read more
Forleden dag tog min datter sin veninde i hånden, for at vandre et par timer med en bøsse i hånden og med et “vil du ikke støtte Kræftens Bekæmpelse? om munden. Det var hendes egen ide – og resultatet blev, at Kræftens Bekæmpelse nu har 1630 kr mere at forske for. Jeg spurgte faktisk, om…
Read more
“Moar – jeg kan ikke PASSE den” argumenterede min søn. Men jeg undrede mig. Jeg kunne godt mærke, at han havde sine problemer med at få fødderne i støvlen.. men altså. Støvlen er 1½ måned gammel – og købt ihvertfald et nummer for store.. Så jeg forstod det virkelig ikke. Indtil jeg fik støvlen i…
Read more
“Moar” sagde hun – og kunne dårligt holde tårerne tilbage. “Se skærmen”. Et uheld af dimensioner. En bærbar computer i en kikset vinkel – og et vennehoved, der lige rejste sig helt forkert. Og vupti – skærmen var flækket. Jeg vidste godt, hvorfor pigen græd. For computeren er den sidste gave, hun har fået “fra…
Read more
“Moar – må vi ikke komme til koncert?” Moren tænkte straks tilbage på Cinema koncerten i Lille Vega. Det gik utrolig nemt og smertefrit. E par hundrede tøser – og en enkelt eller to fyre havde forvildet sig ind i et forholdsvist stort rum med en lille scene. Et lille koncertrum. En lile koncert. Pigerne fandt dengang…
Read more
Det var min datters første behandlingstid på den nye afdeling. Afdelingen, der efter hun har haft smerter i 7 år, endelig behandler netop det: Smerterne. Og min datter var ikke til at skyde igennem – hverken under den lange undersøgelse – eller bagefter. Håbet er stort. Og jeg er da heller ikke i tvivl om,…
Read more
“Men mor – jeg KAN ikke!” svarede Jonathan bare, da jeg foreslog ham at gå et niveau op i Mario Kart. Jonathan spiller ikke så meget computerspil – men han har alligevel været glad for Mario Kart – i sværhedesgraden “50cc”. Han fik hurtigt adskillige guldmedaljer – og de inspirerede ham til at prøve igen….
Read more
“Mor, når det er jul, så skal vi lave sneboldskamp”. Jeg kunne altså ikke lade være med at grine. Jeg prøvede at forklare ham, at uanset om sneen kommer eller ej, så er eet sikkert: Julen kommer. “Men mor, hvor er sneen?” startede Jonathan med at spørge her til morgen. Og jeg måtte igen forklare…
Read more
… der varmer helt indeni. F.eks. når stedsønnen pludselig ønsker mig, frem for far. Ikke at jeg ønsker, at han som sådan vil vælge far fra – men fordi jeg kan mærke helt ned i storetåen, at min stedsøn vil mig, at han er tryg ved mig – og at han er glad for mig. Eller når…
Read more