Det er lørdag – og sammen sidder Jonathan og jeg og leger på gulvet. Jeg samler nogen af de millioner af lego-ting, drengen efterhånden har fået tilsnusket sig – mens han leger med de ting, der allerede er bygget. Vi taler ikke så meget sammen. Hygger bare. Indimellem hopper han op på min ryg –…
Read more
Jonathan og jeg spiller monopoly. Og Jonathan fusker ganske åbenlyst med det der helt særlige filursmil, kun Jonathan kan stikke een. “Se mor – En sekser” siger han – mens han peger på terningen, som han lige har sørget for at placere netop på sekseren. Hvad han ikke ved er, at moren egenligt ikke…
Read more
Jonathans evner udi tal har endelig manifesteret sig i, at han også ringer på telefonen. Han er ved at udvikle sin egen telefonbog – et A4 ark, hvor de 8 tal i nummeret står KLART og tydeligt. Indtil videre kan han huske hvem de forskellige numre er til, fordi der kun er tre – men…
Read more
Jeg bliver i højere og højere grad opmærksom på, at jeg er heldig.. Og ikke kun er jeg heldig – min søn er det i endnu højere grad. Min søn er nemlig så priviligeret at gå i verdens bedste børnehave – på nøjagtigt verdens bedste stue. I virkeligheden har det så hverken noget med lokalets…
Read more
“Vi går ned i byen. Er der noget, vi skal tage med til dig?” spurgte jeg min søde datter. “Ja.. Køb noget godt humør!!” sagde hun – lettere anklagende og meget ironisk. Jeg tog den til mig – hun havde ret.. Jeg havde vrisset lidt i løbet af morgenen.. Og dårligt humør smitter som bekendt…..
Read more
Jonathan er lige så stille begyndt at fatte interesse for tal og bogstaver. Han kan NÆSTEN stave til sit navn – og mener vi skal gøre det hele tiden. Og han kan læse ord som “mor”, “far” og sin søsters navn. Læse er jo så et forkert ord – for han genkender bogstavernes placering. Jeg…
Read more
For Jonathan er “jul” ikke en aften. Det er en tid. En LAAANG tid. Som tidligere beskrevet starter tiden, når bageren putter blomster på kagerne – og farvehandlere sætter sit juletog op. Og det slutter først omkring nytårsaften. Idag er endnu en af mærkedagene: Første dag med gavekalender. Jeg er så snotheldig, at jeg har…
Read more
Vandet løbet i Jonathans kar – og jeg går ud i køkkenet for at hente toiletpapir, da Jonathan kommer mig i møde: “Skal jeg i bad?” “Ja,” svarer jeg som sandt er. “Men hvorfor mor!! Jeg trænger ikke!!” svarer han.. hvortil jeg smiler lidt vel meget – og siger “Arrhhh det synes jeg nu nok,…
Read more
“Se mor – den er til dig” fortalte Jonathan mig stolt en dag vi kom i børnehaven for nogle månender siden. Min lille søn havde siddet med sin små buttede fingre og placeret perle efter perle. Jeg var ovenud benovet. Timer kunne sådan forsvinde mens min søn tålmodigt satte den ene perle åp pladen efter den…
Read more
Der er een ting, der betyder “jul” for Jonathan mere end noget andet.. nope – ikke gaverne.. Niksen, heller ikke æbleskiverne, de røde kinder eller nisserne. Jul – det er det, når farvehandleren har sat sit nissetog op. Ikke noget fantastisk fancy plastikjulepynt. Næ nej – et godt gammeldags legetøjstog, der såment ikke gør noget…
Read more