Jeg tror, den største hurdel i forhold til overvægt, er vores efterhånden manglende forståelse for, hvad mad i virkeligheden er.
Jeg har været her før. Jeg har været overvægtig før og har tabt mig før. En af de ting, jeg har taget med mig og som jeg aldrig giver slip på, er det faktum, at jeg vil spise go mad. Jeg vil ikke spise Nupo pulver, eller tvinge ost, jeg ikke kan lide ind. Det giver ingen mening. Mad er noget vidunderligt – noget dejligt. Og det er det altså uanset om man er overvægtig eller ej. Et had forhold til det, vi skal proppe i munden tre gange om dagen, er ikke hensigtsmæssigt.
Jeg tror ikke på pulver. Jeg er udemærket godt klar over, at pulver er svaret for nogen. At det kan kickstarte et vægttab. Men jeg tror ikke på at putte alle mulige e-numre i munden. Jeg tror ikke vi mennesker er så kloge, som vi gør os. Det kan godt være forskerne har undersøgt de forskellige kemisk lavet smagsforstærkere eller pulver til at søge for noget kan holde sig. Men uanset hvor mange forsøg forskere har lavet, tror jeg ikke de forstår hele vejen rundt. Hvad sker der når man sammensætter de forskellige kemiske stoffer? Hvad sker der, når de ophobes i kroppen?
Det omvendte er nu heller ikke lige min retorik. At være vegetar, kun at spise økologisk, kun at spise rå mad, at være hellig og aldrig spise smør eller sukker. Der er jeg bestemt heller ikke. Jeg vil leve i den verden, jeg nu er endt i. Udfordringerne er mange – også uden at forsage alverdens ting og sager. Der må være en balance. Jeg må finde min balance – ganske som alle andre mennesker må vurdere, hvor deres balance er.
Når jeg køber ind til det mad, jeg spiser via Meyers Almanak, tænker jeg over, hvad jeg køber. Jeg køber med så få e-numre, som det overhovedet er muligt. Så rene råvarer, som det nu lader sig gøre. Det, der er tilbage, ryster jeg bare på hovedet af – og smiler over. For jeg gør en indsats, trods alt. Omvendt køber jeg pt. ikke økologisk. Jeg VIL kunne lave maden forholdsvis billig også. Og selvom jeg helst ville have tingene økologisk, vil jeg ikke ende et sted, hvor jeg betaler massivt mere for min mad, end jeg ville gøre for min e-mad.
Min tro er sådan set simpel nok. Ren mad – med genkendelige råvarer. Mad i rimelig balance mellem kulhydrater, protein og fedt – uden jeg skal tænke over det. Det skal være naturligt, at der høre mange grøntsager til et måltid.
Jeg startede 1. januar – for alvor. Jeg fik Almanakken i julegave – og idag har jeg tabt mig 3,7 kg. Så uanset hvad, så er der NOGET om snakken.