Som en boomerang

Vi KAN ikke miste noget. Det er officielt. Det kan ikke lade sig gøre. Hver gang vi TROR vi mister noget, så tager vi fejl. Det dukker op igen.

F.eks. 3 måneder efter, jeg fik kørekort. Vi var til middag på en eller anden fin ting ved Holmens kanal. Jeg tjekker min pung, da jeg rejser mig fra bordet – og igen, da jeg sætter mig ind i taxaen.. Der er den væk!! Den er alt så blevet stjålet i løbet af 250 meter. (Der var MANGE mennesker – så det er bestemt ikke utænkeligt) Sådan en pung afskriver man meget hurtigt. Der var 250 kr i – dem ville jeg såment have foræret idioten, hvis jeg bare kunne få lov at beholde det andet.

Jeg trak godt nok tiden ud med hensyn til at købe mit nye kort. Det er alt alt for pinligt at stå der og sige "Ja altså – jeg fik nyt kørekort her for 3 måneder siden – nu vil jeg godt købe et nyt" - så der gik altså både en og to måneder. Eftert 3 måneder sagde jeg til mig selv "på fredag.. så"

Hvorefter der blev ringet fra søværnet. De havde haft nogle dykkerer nede på Holmens kanal i forbindelse med en øvelse - og med sig op havde de taget MIN PUNG!!

Altså billederne var ikke ret meget værd efter sådan 2,5 måned i vand – men alle plastikkort - inkl. mit kørekort – havde ikke taget det mindste skade! Det synes jeg alligevel er LIDT vildt – at få sit dankort tilbage fra bunden af Holmens kanal.

Det er kun 2 uger siden, jeg mistede min nøgle i Ikea .. I IKEA.. Hvor mange milliarder kvadratmeter er der lige der? Det var min bilnøgle, der var væk – og det var mildest talt en katastrofe. Ikke desto mindre fandt jeg den efter 1 time!! Det var ganske enkelt mere heldigt end jeg havde fortjent!! Det var den selv samme nøgle, der blev væk den dumme dag i marts, da jeg skulle til træning.  

I søndags kom Annike grædende hjem. Hun var nede med en gave til nogle venner – og til turen havde hun lånt min mobiltelefon, fordi hendes egne var uden strøm. Ca. 50 meter fra vores opgang er der et lyskryds, hvor "noget" falder ud af hendes lomme. Dette "Noget" viser sig så meget hurtigt at være min mobiltelefon. Så hun måtte grædende komme hjem og forklare, at den var væk – at hun ikke kunne finde den.

Idag har en dame så ringet "Står i sådan og mangler en mobil" så nu er blomsterne købt – og vi mangler bare at bytte med mobilen, så er den hjemme igen.

Jeg har sådan en underlig mærkelig fornemmelse af, at lige gyldigt hvad jeg kaster væk, så vil skæbnen, at det kommer tilbage. Jeg ka huske en historie om en rig mand, der kastede sin ring i vandet, fordi han ville vise, at han kunne "miste" - hvorefter de skulle ahve fisk til aftensmad – og gæt hvad der var i maven? (Jeg KAN ikke huske hvad det er for en historie – eller hvor jeg har den fra – måske nogen kan genopfriske min hukommelse?)

Men dejligt er det da bestemt !!!