Lige så uendelig svært det er, at komme igang med den motion, man godt ved, man bør dyrke, men ikke helt får taget sig sammen til, ligeså svært bliver det i den anden ende at sige stop, når man først er rigtig godt igang.
Det lyder tåbeligt.. men når man først er godt igang, når først de 80 km om ugen er indtaget uge efter uge – så er 80 km ikke nok. Så vil jeg op på 100 km, 120 km.
Og når turen hjem fra arbejdet er prøvet een gang – så bliver næste mål, at cykle hjem fra arbejdet to gange om ugen – tre.. Efterfulgt drømmen om at cykle begge veje.
Det punkt nåede jeg så til idag. Så idag kommer jeg til at bruge 4 ud af døgnets 24 timer på at sidde på en cykel.
Jeg nyder det. Jeg elsker det. Men jeg erkender også, at timerne er ved at tage overhånd.
Jeg har utrolig svært ved at finde et niveau – og så bare blive der. For der går ikke ret lang tid, så er det niveau vane, kedeligt og prøvet.
Mer’ vil ha mer.
Men det stopper vel, når døgnet ikke har flere timer, tænker jeg?
(Eller er det så der, man går over til at træne iron-man?)