Jeg er faktisk lidt ude i, at jeg tror, det med at hænge i, er noget, der kommer med alderen.
I går har jeg sat mig to mål: Jeg vil leve af LCHF hele året, rent kostmæssigt og for at understøtte det, vil jeg have 100% på mit V800 polar ur hver dag. 100% får jeg, når jeg har haft pulsen oppe i omkring zone 3 i en time om dagen. Alternativt haft den i 1½-2 timer i zone 2. Altså: En seriøst cykeltur med røde kinder i en time om dagen – eller to timers gåtur med indbygget pokemon-jagt, eller hvad jeg nu kan finde på.
En times motion om dagen må være positivt underbyggende for min LCHF. Og det er ikke svært – for igennem de sidste 3 år, har jeg cyklet så meget, at langt de fleste dage, har været over 100% alligevel. Så det er noget med at holde stilen – og noget med, at lige give den et nøk ekstra, de dage, hvor motionen ikke naturligt er indbygget i min dagsrytme.
Jeg kan man stor tilfredshed konstatere jv. billedet, at hele januar er gået, som den skulle. Alle dage er minimum på 100%. Jeg kan røbe, at februar også er helt i vinkel indtli nu, så nu mangler jeg bare resten af året.
Det er underligt, denne følelse af, at det bliver nemmere og nemmere at sætte sig mål og efterleve dem. Det hænger helt sikkert sammen med at have små mål af gangen – og efterhånden som de lykkes, så bliver det nemmere fremadrettet. Havde jeg sat mig dette mål for 4 år siden, er jeg ikke sikker på, jeg kunne magte det. Men årerne fra da til nu, har dannet bunden for, at det er overkommeligt, hvis ikke ligefrem nemt, at efterleve målet.