Vinterferien er kommet. Og i bedste skilsmissestil, er ingen af vores børn hjemme før onsdag eftermiddag. Så der er bare et helt ocean af tid foran os. Jeg lovede mig selv, da lørdagen startede, at jeg ville bruge hele dagen i sengen. Men det blev måske også lidt meget igen.
Så idag kom vi ud af sengen – faktisk helt indenfor anstændig tid – og vi kom ud og gå tur. Det gik der 3 timer med – og 8 km. En hyggelig tur, der også bød på et fremmede kvarter i Ølstykke, hvilket vel efterhånden er svært at ramme.. Så stor er Ølstykke nemlig ikke. Og så bød turen på forårstegn og luft, der er knap så kold, som den har været.
En anden ting var også påfaldende. Mit knæ er blevet bedre og bedre. Normalt, når det er meget koldt og særligt når jeg går op af trapper, kan jeg godt mærke, at knæet engang var brækket. Det kan jeg slet ikke mærke mere. Det føles fantastisk at have overgået alle lægers forventninger, alene fordi jeg kunne gå og motionerer mig ud af det. Det kan godt være, jeg er en gammel dame efterhånden, på snart 46 år, men min krop virker i den grad.
Vel hjemme igen kunne manden konstaterer, at han havde nået sit motionsmål: 10.000 skridt – mens mit V800 mente, at jeg kun har dyrket 69% af dagens motion. Så lige om lidt bliver cyklen i kælderen sat i svingninger.