Jonathan blev væk forleden. Ikke SPOR morsomt. Så nu går den store indlæringsleg.
Vi er indtil videre kommet til punktet "Hvad hedder du". Den leg legede mormor og jeg igår med ham. Jonathan blev TYDELIGT forvirret, da mormor sagde "Jeg hedder Oda". Jonathan virrede med hovedet og sagde "neeeeeejjjjj…. MORmor"
Men efterhånden virkede processen alligevel. "Hvad hedder du" spurgte jeg Jonathan om – og Jonathan sagde "HONATHAN" hvorefter mormor og jeg kastede armene i vejret og råbte højt hurra. (Spørgsmålet er så, hvordan han vil reagerer, hvis han møder en fremmed – og han siger sit navn. Hvad skal der så ske, når den fremmed IKKE råber "HURRA"?? )
Vi prøvede rigtig mange gange. Og tilsidst kom vi frem til en træfsikkerhed på noget der minder om 80-90%. Eneste problem er så bare de sidste 10-20% af tilfællene.
"Hvad hedder du?"
og svaret kommer promte
"GRAVKO!"
Hmmm
Jeg kan lige høre det i højttaleren på Zoologisk museum. "Vi har fundet gravko – der leder efter sin mor"
Hmmmm, mon du ikke gætter det alligevel?:-) martin har først her for nyligt accepteret at mor og far har andre navne end lige netop “mor” og “far” – før blev han meget vred hvis vi prøvede at påstå andet;-)
Held og lykke med det.
knus
Spørgsmålet er bare om den rare informationsdame kan holde ham i buret til I når frem? Måske skulle I øve “stop vent på mor, hun er alligvel lige bag dig” snart??
Eller også skal I bare give ham Voldborg striktrøjer på med JONATHAN strikket på maven og dit mobilnummer på ryggen. Eller hvad med en keyfinder syet fast i hans bukser så skal du bare pifte højt og gå efter lyden til du finder ham. Ja ja jeg ved det, jeg er FULD af gode ideer :o)
Jamen så er det da godt du ved han hedder Gravko 🙂
For søren – jeg sidder her med tårerne trillende ned af kinderne, Jan bad min grine færdig før jeg forsøgte at læse højt for ham.
Knus Katja