Idag er vist nok kærlighedens dag.
På den ene side synes jeg det er en underlig ting. "Og SÅ fejrer vi kærligheden.. KOM SÅ!"
Kærlighed er vel ikke en ting, der sådan kan lade sig nøje ved at blive puttet ned i en lyserød kasse med teksten "Romantik og kærlighed".
Alene det, at princippet kommer fra USA giver mig mærkværdige associationer – men altså .. og så alligevel.
Med 12,5 år på bagen er det vel ikke så urimeligt, at kærligheden og romantikken ind imellem skal være planlagt og meget lidt spontant. Reelt set er romantik nemt at have med at gøre efter alle de år.. for hverdagen er ikke ret romantisk længere. Hverdagen er god og praktisk. Håndgribelig og behagelig… men ikke ret romantisk. Så der skal ikke tænkes ret meget, for at finde på noget, der kan bryde hverdagens trommerum – og skabe lidt romantik.
Jeg regner bestemt ikke med, at manden derhjemme husker noget. Sådan noget gør han ikke. Det undrer mig, for jeg har flere gange hørt ham fortælle ANDRE mænd, at DE burde gøre noget… men han glemmer det selv.
Men jeg kan da huske det!
Imorgen skal vi ud og spise "voksent" i forvejen. Idag kunne han vel få en lille blomst – og et ekstra kys 🙂