Pension

Jeg har været så lykkelig fri for at tænke på pension. Jeg arbejdede i det offentlige – og alle ved, at man er godt forsikret i sin alderdom der. Jeg fik årligt et brev ind af døren "Nu har du sparet så meget op – hvis du bliver ved så får du så mange penge hver måned"

Men nu arbejder jeg ligsom ikke inden for det offentlige længere. Nu arbejder jeg i det private. Og de stikker mig en 17% lønforhøjelse og siger "- og så klarer du lige selv pensionen – ikk?"

Arggh.

Jeg prøvede så at ringe til den pension, jeg allerede har. "Hej – må jeg godt putte flere penge ind hos jer" Overrasket var jeg, da konen i den anden ende sagde "Næ"

Så måtte jeg have gang i veninde, der ved alt om pensioner, skat og penge..

For mig er penge fysiske. Jeg har en kagedåse med en god opsparing i. Der ligger de godt. De forsvinder ikke. Men når man kommer til pensionsopsparinger – så er det ikke den logik man kan bruge længere. Mulighederne er mange – og meget af det er svært at sætte sig ind i.

Glad var jeg, da jeg efter endt samtale med veninden, pludselig havde fundet ud af, hvad det er jeg vil med min pension og hvad det reelt er for en pension jeg har - hvad min mand vil med sin – og hvormeget og hvordan vi skal spare op. NU mangler vi bare lige et møde i banken med budgetter, årsopgørelser og alverdens andre bilag – så er vi kørende igen. Og så satser jeg kraftigt på ikke at skulle tænke på pension, før den dag, der er indbetalt penge på min konto – og jeg med rejselyst i øjnene kan sige "Og så er vi dem, der er daffet, min ven.. Jeg skal nok skubbe din rullestol!"