Det var med et lille smil om læben, jeg læste om De Moderate Muslimer i Berlingske, som min mand så venligt havde købt til mig med morgenbrødet. De Moderate Muslimer er et nyt netværk, der igår var indkaldt til netværksmøde i Landstingssalen på Christiansborg.
Meningen med de Moderate Muslimer (som de altså ikke hedder endnu. Forslagene til et navn er vist mange) var at samle muslimer, der ikke nødvendigvis er enige i Imamernes meget voldsomme udmeldinger. Og for hver person til det møde, jeg læste om, steg mine håb.
For her er tale om mennesker, som elsker Danmark – og dets demokrati. Her er talte om mennesker, der ELSKER Islam – og VIL Danmark .. og ønsker at samle de to. De mener, at det sagtens kan lade sig gøre, at leve sammen – og kombinerer det danske med det Islamske tro.. uden at nogen af delene mister betydning.
Det har jeg den største respekt for.
Men det jeg faktisk havde den største forståelse for, var, at her var en gruppe mennesker jeg i høj grad kan sympatiserer med. Her er en gruppe mennesker, jeg i høj grad FORSTÅR. Når Imamerne reagerer meget voldsomt – eller taler med to tunger, føler jeg ganske enkelt ikke, at jeg har nogen chance for at forstå, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Men disse mennesker stoler jeg på - og jeg ved instinktivt, at disse mennesker vil kunne forklare mig, de ting, jeg føler går hen over mit hoved, når Imamerne taler.
Berlingske beskriver en resolustion, hvor det blandt andet hedder: Tiden er inden til dialog frem for at grave grøfter. Vi opfordrer de muslimske landes regeringer, de danske imamer og den danske regering til at gå i dialog for at bilægge deres konflikt.
Jeg håber, at dette netværk, med tiden, kan vokse sig til en slags brobrygger mellem Imamernes store armbevægelser og min danske forståelsesevne. Jeg håber, at netværket kan hjælpe mig i fremtiden, til at forstå.. For kun ved forståelse og gensidig respekt, kan vi bygge et land i harmoni – og i respekt for hinandens forskelligheder.
Det er vidst på tide at der bliver demonstreret fred i Dk.
En krig kan aldrig vindes. Der er kun tabere. Ignorér mediernes billeder, de lyver.
Tag din nabo ved hånden, og elsk din næste. Køb så mange pizza på nørrebro du kan og opdag hvor gode grøntsager der gemmer sig i de små butikker.
Undgå dem der vil straffe og hade. Det fører kun til yderligere vold.
Krigen har kun tabere.
Freden vindes ikke ved kamp,
kun med fred.
Tænd lyset der brænder fred, ær det. Tro på freden. Tro på livet…
Hvor er det dog en god blog
Jeg har en meget stor frygt for tiden. Har ikke lyst til at tage toget til Københavcn eller gå i København. I følge hvad Hitz b. T siger føler jeg at her er virkelig farligt i København – Hvornår mon de laver en selmordsbombe i Danmark. De slukker lyset i vore hjerter.