Jeg er vokset op med Politiken. Det er bare den avis, man køber. Færdig. Den plumber ind af døren hver lørdag og søndag – og jeg køber den gerne i løbet af ugen, hvis jeg mangler læsestof.
Men nu kan jeg altså ikke holde det ud mere.
Politiken har altid været meget røde i det. De har altid været meget meget meget afstandstagende overfor f.eks. Dansk Folkeparti. I lange perioder har det føltes "rigtigt" for mig.. Jeg mener bestemt ikke ret meget posetivt om DF… men altså ..
I lange tider har Politiken også være den avis, der hele tiden har skulle fortælle, at det skam går FINT med integrationen – og med muslimerne i Danmark. Det er rart at læse, at det lykkes. Det er rart at læse, at muslimer og dansker arbejder side om side og fungerer godt.
Men det er som om : Hver gang, det er nødvendigt at skrive noget negativt om muslimer, så bruger Politiken METERvis af rubrikplads på at forklare, hvorfor det alligevel slet ikke i virkeligheden er så slemt. Jeg har altid ment, at man skal tænke det bedste om alle mennesker – og derfor har den form for argumentation faldet mig nemt.
Men når man sidestiller det med Politikens direkte had mod DF, så står jeg af. For mens muslimerne skal have spalter af plads, for at forklare voldtæger, mord, hustrumishandling og alverdens andre dårligdomme – så man føler man kommer HELT ind i problematikken – og dermed kan skelne, at det at være muslim altså ikke bare er een tåget masse – men forskellige mennesker på nøjagtigt lige vilkår i forhold til alle andre befolkningsgrupper (rødhåret, overvægtige, direktører mv.) så er Politikens dækning af DF og Pia Kjærsgård omvendt. Der er INGEN forklaringer eller forståelse. Der er ingen forsøg på at finde ud af, hvor ideerne kommer fra - og hvorfor andre partier tager nogen af disse ideer til sig.
Jeg stemmer så langt fra Dansk Folkeparti som jeg overhovedet kan komme til. Men jeg mener faktisk at Politiken behandler Dansk Folkeparti som andre medier behandler muslimerne. Unuanceret, skøjtende, nedsættende og uden nogen form for forståelse overhovedet.
Jeg vil læse HELE historien. For når Pia og hendes kompaner får "gode ideer" så bunder de i noget. Jeg har forståelse for, at Pia ønsker imamer, der er landsforræder i forhold til Danmark, ud af landet og det er nødvendigt at pege nogen mennesker ud – og sige "De mennesker opfører sig mildest talt ikke som de burde" uanset om de er muslimer, rødhåret eller kloakarbejder. Hvis det underminerer det danske samfund, har jeg forståelse for, at det skal tages op.
Jeg har nu opsagt mit abonnement på Politiken. Jeg vil se verden nuanceret på ALLE fronter. BÅDE DF OG muslimernes sag.. Og det er ikke Politiken, der kan give mig det.
Tilbage er så: Hvad avis skal jeg så vælge?
jyllandsposten
Weekendavisen
Information! Den holder jeg selv.
Information!
Men hvis du vil læse det hele, vil du ikke have tid til din nørklerier, og DET vil være en skam! 😉
Måske en kombination af jyllandsposten og information, jeg er bange for at vælger du en af dem så har du samme misere (bare med modsat fortegn for JPs vedkommende)
Selv om jeg må sige at vi har haft JP i mange år kombineret med Berlingeren og jeg syntes ikke de er så slemme som mange vil gøre dem til. Det har virket meget godt, men nu er vi også borgerlige og således ikke så langt fra Pia som du og ret tæt på de to aviser.
Idag blev det til Berlingerne.. Det var faktisk helt hæderlig 🙂
Jeg mente faktisk ikke det med jyllandsposten. Ville selv have valgt Information frem for berlingerne. Det er kun begrundet i et instinkt, har hverken læst den ene eller anden i årevis.
Berlingske er decideret pinlig i forb.m. ytringsfrihedsdebatten. Men hvis man mener at et par tegninger i JP retfærdiggør muslimernes opførsel og at sagen ikke handler om ytringsfrihed, men primært om at vi hetzer muslimerne, så er man formentlig så blind at man lige så godt kan lulle sig i søvn med berlingeren der i hvert fald ikke støder nogen – og slet ikke erhvervslivet.
Vil man have den ægte frie og direkte debat, må man vælge JP. Men det ER højrefløjens standpunkter der dominerer, så forslaget om at supplere med Information er faktisk udmærket. Informations debat er ok, modsat POL får man læserbreve i, selvom man er til højre.
Politiken kan til nød læses om lørdagen, hvor debatten af og til har en millimeter dissens fra profeten Tøger.
Og ja, weekendavisen er da udmærket.
Nørre Usseldrup, torsdag op ad formiddagen
Meget ærede hr. Nilleper
Tillad mig at frembære en lykønskning i anledning af Deres raske og mandige beslutning om at tage afsked med det kulturradikale hovedstadsorgan.
Bedre sent end aldrig!
Til fremtidig daglig læsning anbefaler jeg Nørre Usseldrup Folkeblad, amalgameret med Nordvestjyske Fækalietidende og redigeret efter samme ranke, disciplinære principper som i min fader, fhv. pedelmedhjælper Albert Knockels tid.
Avisen har den supplerende fordel, sammenlignet med de øvrige herover foreslåede, at den kan læses gratis og endog kan og må videresendes til ligesindede, som har gjort sig fortjent dertil.
Besøgsadressen er http://www.landsbytossen.dk
Med høfligst tjenende hilsner,
Deres
Louis B. Knockel, redaktør, fhv. overcykelbud, f. 1914
Hvis du holder fast avis i Weekenden, så er Weekendavisen så lagt at foretrække…
Jeg holder Weekendavisen og Information.
Begge fornøjer og irriterer, men begge informerer så man kan tage stilling til det der står.
Begge aviser har ingen officiel linje Søren Krarup skriver nærmest ugentligt i Information, og det gør Georg Metz også. De er aldrig enige.
Der har i min omgangskreds været
et par stykker som har taget samme
beslutning som dig.
Tidligere har de hævdet at man godt
kunne læse Politiken selvom de
godt kunne se at Seidefaden var
arrogant og helt uden mangel på virkelighedssans.
Nu har alle valgt Politiken fra og
læser istedet Weekendavisen og
jyllandsposten.
Hahaha! Jyllands-posten!
Ja så får du da ihvertfald ingen DF-kritik.
Hver gang Politiken dækker en historie, der involverer folk som er født i et andet geografisk område end det vi kalder danmark, skriver de indirekte om Nationalsocialistisk Pøbelparti (DF).
Hver gang må de forsvare sig mod den herskende borgerlige diskurs, hvorunder religion og nationalitet er de eneste vigtige oplysninger man kan opdrive om en person. De er vigtige for at det falske opretholde os/dem billede. “Indvandrer” og “muslim” er sproglige generaliseringer som bliver taget i anvendelse for at forstærke den falske følelse af nationalt sammenholod som er DFs stemmegrundlag.
Politiken skriver om DF – eller rettere; er underlagt den borgerlige diskurs ligesom alle andre.
Hver eneste gang politiken “bruger metervis af rubrikplads” på baggrundsforklaringer, er det fordi Jyllands-posten og regeringen ikke gør det.
De begreber som bliver taget for givet i det nuværende politiske sprogbrug, er IKKE absolutte.
Istedet for at gruppere folk som “muslimer” eller “indvandrere”, kunne man gruppere dem som eksempelvis “fattige” eller “unge”. På denne måde ville man for alvor se overrepræsentation i kriminalstatistikkerne.
Det er den måde Politiken kritiserer DF på – ved at forsøge at påpege og angribe deres monopol på politisk begrebsdannelse.